Print Tip en ven

Hjælper til personlig pleje og praktiske opgaver

Har du behov for støtte til praktiske opgaver og/eller personlig pleje, har du selv mulighed for selv at udpege en hjælper til at udføre opgaverne, hvis du opfylder betingelserne i Lov om Social Service § 94.

En person der støvsuger
Lov om social service § 94.

Ansøger

Hvis du er visiteret til personlig pleje og/eller støtte til praktiske opgaver efter servicelovens § 83, er du berettiget til selv at udpege en hjælper til at udføre opgaverne.

Hjælper

Du bestemmer selv, hvem der skal udføre hjælpen. Det skal være en privat person. Det kan ikke være et firma eller lignende. Visitationen skal godkende den udpegede hjælper og sikre, at hjælperen har de fornødne kvalifikationer til at udføre arbejdet.

Ansøgning og afgørelse

Visitationen vurderer og bevilger hjælp til personlig pleje og praktisk bistand.
Du vil modtage en skriftlig afgørelse på ansøgningen.
Der følges op på afgørelsen en gang årligt, eller hvis der sker ændringer i din funktionsevne.

Hjælperens pligter

Hjælperen har pligt til at yde hjælpen med et aktiverende sigte. Det vil sige, at du skal inddrages i at udføre opgaverne, så vidt det er muligt.
Hjælperen har pligt til at oplyse om ændringer i din funktionsevne.
Hjælper har pligt til at afholde ferie i henhold til ferieloven. Afholdelse af ferie skal indberettes til kommunen.
Hjælper har pligt til at indberette sygefravær fra 1. fraværsdag.

Aflønning og ansættelse

Hjælperen ansættes i Pleje- og Omsorgsafdelingen, Nyborg Kommune efter FOA overenskomst (løntrin 11). Med udgangspunkt i visitatorens bevilling indgår Pleje- og Omsorgsafdelingen en aftale med hjælperen om omfanget og indholdet af opgaverne.
Det skal af aftalen fremgå:

  • hvilke opgaver, hjælperen ansættes til at løse
  • hvordan opgaverne løses i tilfælde af hjælperens ferie eller andet fravær
  • hvordan hjælper skal forholde sig, når du ikke skal have hjælp for eksempel ved indlæggelse på sygehus, flytning til plejehjem eller ved død

Ansøgning

Henvendelse skal ske til Visitationen.
Visitationen kontakter dig inden syv hverdage efter henvendelsen er modtaget for at aftale visitationsbesøg.
Ved besøget skal du og den person, som du ønsker at udpege, være tilstede.

Kontakt

Pleje- og Omsorgsafdelingen
Visitationen
Svanedamsgade 15
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7540 tlf. tid kl. 9.00-11.00
E-mail: visitationen@nyborg.dk

Send en sikker e-mail