Print Tip en ven

Plejeorlov til pasning af døende i hjemmet

Har du tilknytning til arbejdsmarkedet, kan du blive ansat at kommunen i op til seks måneder til at passe en nærtstående med et betydligt og varigt handicap, eller en alvorlig sygdom.

Hvem kan blive hjælper?

Hvis du har en pårørende, som er alvorligt syg eller har et varigt handicap, kan du blive ansat at kommunen i op til seks måneder til at passe den syge. Betingelserne er: 

 

  • du skal have job og ikke i forvejen være på en overenskomst, der giver ret til denne type af orlov
  • at sygdommen eller handicappet er kronisk eller langvarig
  • at den syge eller handicappede har sin egen bolig, og fx ikke bor på døgninstitution eller i en plejebolig
  • alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde
  • at begge parter - den syge og dig - er enige om pasningsforholdet
  • at kommunen vurderer, at du er i stand til at varetage opgaven

Ansøg om ansættelse til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom (nyt vindue)

Orlovsperiode og løn

Efter aftale med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af nærtstående, kan pasningen opdeles i flere perioder. Pasningsperioden kan eventuelt forlænges med op til tre måneder. Under orloven bliver du ansat af den handicappedes eller syges kommune og får en løn på 20.241 per måned (2012). Du kan dog ikke få et beløb, der er større end det, du får udbetalt fra arbejdsgiver. Du bevarer din ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriepenge og lign.

Plejevederlag for pasning af døende hjemme

Vil du passe en nær slægtning eller ven, der ønsker at dø hjemme, kan du få økonomisk hjælp til opgaven i form af et plejevederlag. Hvis du selv har ret til sygedagpenge i tilfælde af din egen sygdom, har du ret til 1,5 gange sygedagpengebeløbet svarende til 159,73 kr. pr. time (2012). Hvis du ikke har ret til sygedagpenge, kan du få tildelt minimumsbeløbet på 13.987 kr. pr. måned (2012). Du kan dog ikke få et beløb, der er større end det, du får udbetalt fra arbejdsgiver.

Et plejevederlag kan udbetales, uanset om du mister en arbejdsindtægt, eller om du står uden for arbejdsmarkedet og fx er pensionist, studerende eller lignende. Får du folkepension eller andre sociale ydelser som fx boligydelse, mens du passer din pårørende i dennes hjem, skal du være opmærksom på, at disse ydelser ikke bliver udbetalt i den periode, du får et plejevederlag.

Betingelser for at få plejevederlag

For at kunne få et plejevederlag, skal den døende være indforstået med ordningen, og kommunen skal vurdere, om du er i stand til at løfte opgaven.

Ret til at holde orlov til pasning af døende

Både offentligt ansatte og privat ansatte har ret til at holde orlov for at passe en døende.

En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under orlov, får en refusion, der svarer til plejevederlaget. Du skal varsle din arbejdsgiver om, at du skal holde orlov senest samtidig med, at du ansøger kommunen om plejevederlaget.

Midlertidigt indlagt

Selv om plejen foregår i hjemmet, kan der være behov for en midlertidig indlæggelse - fx for at aflaste den pårørende. Du mister ikke et plejevederlag, fordi den døende er midlertidigt indlagt.

Tilskud til medicin o.a.

Mennesker, der er døende, kan få gratis, midlertidig hjemmehjælp og hjælp til at betale udgifter til medicin, sygeplejeartikler og lignende.

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger hos kommunen.

Mere information

Kontakt

Pleje- og Omsorgsafdelingen
Stationsvej 15
5853 Ørbæk
Tlf. 6333 7000
E-mail:
pleje-omsorgsafdelingen@nyborg.dk

Send en sikker e-mail

Åbningstider

Mandag 9.30 - 15.00 
Tirsdag 9.30 - 15.00
Torsdag 9.30 - 16.30
Fredag 9.30 - 13.00

Telefontider

Mandag 9.00 - 15.00 
Tirsdag 9.00 - 15.00
Onsdag 9.00 - 15.00
Torsdag 9.00 - 16.30
Fredag 9.00 - 13.00

Tekst fra borger.dk

Teksten på denne side hentes og opdateres fra:

Link til borger.dk - den fælles indgang til det offentlige Danmark (åbner i nyt vindue)