Kvalitetsstandard for rengøring
Indsatsområder
Ydelsen omfatter de nødvendige rengøringsopgaver, som borgeren er ude af stand til eller kun vanskeligt kan udføre på egen hånd.
Ydelsens formål
Formålet med ydelsen er at medvirke til at holde boligen ren.
Hjælpen ydes ud fra retningsgivende mål med sigte på at udrede, udvikle eller fastholde funktionsevnen.
Aktiviteter
Der tilbydes kun rengøring hver 14. dag. Hjælpen tildeles ud fra vurdering af borgerens funktionsevne i form af en basisydelse på max 30 min. eller udvidet ydelse på max 45 min.
Ud fra rengøringsopgaver, borgeren ikke selv kan udføre, vælger borgeren hvilke opgaver, der skal laves inden for den tildelte tid.
Rengøring kan omfatte:
Aftørring:
- af vandrette flader og TV-skærm
- Hjælpemidler
- Fjernelse af evt. spindelvæv
- Alm. rengøring af håndvask, væggen omkring vasken, toilet og bruserum
- af bord og stole ved spiseplads
- af dør, karme og skabslåger i køkken
- indvendig og udvendig på køleskab
- Rengøring omkring affaldsstativ
Støvsugning:
- Støvsugning af gulve og øverste lag af tæpper
- Flytning af lette møbler og møbler med hjul i forbindelse med støvsugning
- Støvsugning af synlige paneler
- Støvsugning af møbler
- Støvsugning af dørmåtter indendørs
Gulvvask:
- Vask af gulve uden tæppe og aftørring af gulvareal omkring tæpper og dørtrin
- Vask af køkken og badeværelsegulv
Andet:
Aktiviteter som ikke indgår i ydelsen
- Gulvvask af rå afhøvlede gulve
- Rengøring af områder der kræver anvendelse af stige
- Vende madrasser
- Pudse og afkalke fliser i badeværelse
- Hovedrengøring
- Rengøring af opvask efter gæster
- Rengøring ved flytning og efter håndværker
- Rengøring efter dyrs efterladenskaber
- Trappe- og gulvvask uden for lejlighed/bolig
- Tæppebankning
- Udvendig vinduespudsning
- Hente og hugge brænde
- Støvsugning og vask af bil
Hvem visiterer til ydelsen?
Visitatorer visiterer til ydelsen.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ydelsen kan modtages af borgere, der er ude af stand til eller kun vanskeligt kan udføre rengøring pga. fysisk, psykisk og/eller social funktionsnedsættelse.
I vurdering tages der udgangspunkt i de samlede ressourcer i hjemmet og muligheden for, at rengøringsopgaven kan udføres ved brug af andre rengøringsartikler, hjælpemidler eller introduktion til hensigtsmæssige arbejdsteknikker.
Valgmulighed mht. leverandør
Der er mulighed for frit valg af leverandør.
Mulige leverandører:
- Nyborg Kommunes hjemmepleje
- Godkendt privat udpeget hjælper efter § 94 i Serviceloven
- Privat leverandør godkendt af Nyborg Kommune
Kompetencekrav til udfører
Udfører skal besidde følgende kompetencer:
- Sundhedsfaglig uddannelse
- For ufaglærte medarbejdere sikres faglighed ved oplæring, kontaktperson og tilpasning af opgaver
Omkostninger for modtager
Rengøring tildeles både som midlertidig og varig hjælp.
Ved midlertidig hjælp opkræves betaling beregnet ud fra borgers indkomstgrundlag. Opkrævning sker fra afgørelsestidspunktet. Ved varig hjælp opkræves der ikke betaling.
Både for midlertidig og varig hjælp vil borgeren have udgifter til godkendte miljøvenlige rengøringsmidler og rengøringsartikler, der opfylder de krav, der er beskrevet i pjecen "Information om medarbejdernes arbejdsmiljø, når de udfører opgaver i dit hjem".
Kommunens kvalitetsmål
Kvalitetsmålene er at:
- Kvalitetsstandarden efterleves
- Kvalitetsstandarden revurderes 1 x årligt
Opfølgning på ydelsen
Der foretages revisitation en gang årligt, hvor der kun er visiteret til praktisk hjælp.
Borgerens forpligtelser
Borgeren skal i henhold til Retssikkerhedsloven § 11 meddele, hvis der er sket ændringer i funktionsniveauet, som har betydning for de tildelte ydelser.
Borgeren har pligt til at være hjemme, når hjælpen udføres.
Borgeren har pligt til at deltage aktivt i det omfang, ressourcerne rækker.
Lovgrundlag
Lovgrundlaget for ydelsen er Servicelovens § 83.
Ydelsen er godkendt i Sundheds- og Ældreudvalget 22. november 2010.