Print Tip en ven

Analyse af stormflodsscenarie

Velkommen til Nyborg Kommunes system til analyse af stormflodsscenarier. Her er det muligt at beregne prognoser for hvilke områder, der potentielt oversvømmes ved givne vandstandsstigninger.

Bemærk stormflodsscenarierne udelukkende er vejledende. Således kan Nyborg Kommune ikke gøres ansvarlig for fejl i scenarierne eller konsekvenserne af disse fejl.

Læs venligst hele denne vejledning inden du ringer til kommunen vedr. et stormflodsscenarie!

Systemet til beregning af stormflodsscenarier er udviklet som et planlægnings- og indsatsværktøj for Nyborg Kommunes Beredskab således, at beredskabet kan fokusere sin indsats bedst muligt ved fremtidige vandstandsstigninger.

For at give borgerne i Nyborg Kommune en mulighed for at vurdere om og i hvor høj grad deres ejendomme er truet af stormflod, er der åbnet for offentlighedens adgang til stormflodsscenarierne.

I tilfælde af en varslet stormflod, kan det blive nødvendigt uden yderligere varsel at lukke midlertidigt for offentlighedens adgang til systemet. Adgangen vil blive lukket såfremt belastningen af systemet begrænser Beredskabets anvendelse af systemet.

Borgere der har interesse i at undersøge stormflodsscenarier, opfordres til at gøre dette før der udsendes stormflodsvarsel.

Hvordan fungerer systemet?

Som bruger fastsætter du den vandstandsstigning du ønsker beregnet et stormflodsscenarie for. Det er muligt at vælge en vandstandsstigning mellem 0 og 3 meter.

Når du har valgt vandstandsstigningen, beregnes et scenarie for hvilke områder, der forventes oversvømmet ved den valgte vandstandsstigning. Scenariet præsenteres på et kort.

Du har som bruger mulighed for, at vælge hvilket kort du ønsker scenariet præsenteret på, ligeledes har du mulighed for at forstørre kortet således, at du mere detaljeret kan se det område, der har din interesse.

Hvis du ønsker at undersøge hvornår et område forventes oversvømmet, skal du, ved valg af vandstandsstigning, huske at tage højde for bølger og vindretning.

F.eks.: ved en varslet vandstandsstigning på 1,0 meter, hvor der samtidigt blæser en kraftig nordenvind, kan den forventede vandstandsstigning inkl. bølger godt være f.eks. 1,6 meter på nordvendte kyster, mens den forventede vandstandsstigning inkl. bølger på sydvendte kyster kan være f.eks. 1,2 meter.

Hvor troværdige er stormflodsscenarierne

Nøjagtigheden i stormflodsscenarierne er i høj grad afhængig af nøjagtigheden af den højdemodel der ligger til grund for beregningerne.
Danmarks Digitale Højdemodel (DDH) er anvendt til beregning af stormflodsscenarierne. Cowi har fremstillet DDH med den nyeste laserscanningsteknologi. Laserscanningen er gennemført i 2006 og nøjagtigheden på højden er 10 cm på veldefinerede punkter.

Læs nærmere om den anvendte højdemodel her (åbner i nyt vindue)

Naturligvis har aktualiteten af højdemodellen også betydning for troværdigheden af stormflodsscenarierne. DDH er opmålt i efteråret 2006, men før stormfloden i november 2006, således er de forandringer der er sket bl.a. i forbindelse med stormfloden ikke indarbejdet.

Nyborg Kommune har fået lavet en ny højdemodel baseret på data fra 2007. Det er planen, at denne skal danne baggrund for en revidering af det nuværende stormflodsscenarie.

Hvert af de beregnede stormflodsscenarier viser, at lavtliggende landområder, uden kontakt med havet er truet af oversvømmelse. Disse områder bliver først oversvømmet hvis vandet løber over dæmningen, der sker digebrud eller hvis der i diget er rørunderføringer uden tilbageløbssikring.

Nyborg Kommune vil så vidt muligt løbende søge, at forbedre den højdemodel der ligger til grund for beregningerne af stormflodsscenarierne, for derved løbende at forbedre stormflodsscenarierne.

Link til stormflodsscenarierne

Stormflodsscenarier (åbner i nyt vindue)

Hvorfor kan jeg ikke se kortet?

For at se kortet er det nødvendigt at du har Java version 1.4.1 eller nyere installeret på din pc.

Har du ikke Java installeret kan du hente programmet her (åbner i nyt vindue)

Hvor kan jeg få yderligere information?

Spørgsmål vedr. stormflodsberedskab og hvad du selv kan gøre i den forbindelse rettes til Beredskabschef Poul Laursen på tlf. 6333 7784, e-mail: pla@nyborg.dk

Tekniske spørgsmål vedr. beregning af stormflodsscenarier rettes til GIS-kontoret Preben Petersen på tlf. 6333 6823, e-mail: psp@nyborg.dk

Kontakt

Beredskabsafdelingen
Alsvej 11
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7000
E-mail: beredskabsafdelingen@nyborg.dk 

Send en sikker e-mail 

Åbningstider

Mandag 9.30 - 15.00 
Tirsdag 9.30 - 15.00
Torsdag 9.30 - 16.30
Fredag 9.30 - 13.00

Telefontider

Mandag 9.00 - 15.00 
Tirsdag 9.00 - 15.00
Onsdag 9.00 - 15.00
Torsdag 9.00 - 16.30
Fredag 9.00 - 13.00