Print Tip en ven

Regler for dagtilbud

Nyborg Kommune sender skriftligt tilbud om plads ud ca. 1 måned før barnet skal starte i dagtilbud.

Accept af tilbuddet skal sendes retur til Pladsanvisningen inden 5 hverdage, ellers tilbyder vi pladsen til et andet barn. I forbindelse med ferie kan vi fravige denne regel.

Pladser tildeles efter anciennitet. Børn med særlige sociale, pædagogiske eller pasningsmæssige behov kan efter konkret faglig vurdering bryde ancinnitetsprincippet.

0-2 årige

I forbindelse med tildeling af plads betragter Nyborg Kommune dagpleje og vuggestue som et samlet dagtilbud for aldersgruppen 0-2 år.

Ved ønske om plads i dagpleje er der mulighed for, at ønske en bestemt dagplejer/lokalområde, og så vidt det er muligt imødekommer vi dette.

Ønsker du en vuggestueplads til dit barn og dette ikke kan imødekommes, tilbyder vi automatisk en dagplejeplads til den ønskede behovsdato.

I vuggestue er startdatoen den 1. i måneden, og i dagpleje er det muligt, at starte på den dato du ønsker - jvf. regler om pasningsgaranti.

Børn indmeldt i dagpleje har ikke mulighed for at stå til overflytning til vuggestue. Kun børn med søskende i en integreret institution kan fortsat stå til overflytning. Børnene har ikke fortrinsret, og perioden de får, sammen med søskende, skal minimum være et halvt år.

3-5 årige

Når du søger om en børnehaveplads til dit barn, skal du som minimum angive 2 ønsker i form af en første- og andenprioritet.

Dit barn vil, i det omfang det er muligt, blive tilbudt plads i en af de to ønskede institutioner. Er dette ikke muligt, og dit barn tilbydes plads i en ikke ønsket institution, har dit barn mulighed for fortsat at stå på venteliste til førsteprioriteten. Tilbyder vi en ikke ønsket institution, tilbyder vi den ledige plads, som ligger tættest på din bopæl.

Børn tilbydes børnehaveplads til den 1. i den måned, hvor de fylder 3 år. I forbindelse med anvisning til børnehave i forlængelse af dagpleje/vuggestue, bliver børnene automatisk udmeldt - uanset hvilken prioritet vi tilbyder.

Børn i vuggestue i aldersintegrerede institutioner har førsteprioritet til ledige børnehavepladser i samme institution.

Søskendebørn har fortrinsret til en plads i børnehave før andre, hvis det er muligt for børnehaven at indskrive flere børn, i den pågældende måned barnet fylder 3 år.

Søskende vil i tilfælde af tilbudt andenprioritet - efter konkret vurdering - fortsat kunne stå på venteliste til førsteprioriteten, hvor søskende er indskrevet, så længe en indskrivning betyder, at søskende kommer til at gå sammen i minimum et halvt år.

Kontakt

Børneafdelingen
Nørregade 1, st.
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7000
E-mail: boerneafdelingen@nyborg.dk

Send en sikker e-mail

Åbningstider

Mandag 9.30 - 15.00 
Tirsdag 9.30 - 15.00
Torsdag 9.30 - 16.30
Fredag 9.30 - 13.00

Telefontider

Mandag 9.00 - 15.00 
Tirsdag 9.00 - 15.00
Onsdag 9.00 - 15.00
Torsdag 9.00 - 16.30
Fredag 9.00 - 13.00