Byggesagsgebyrer
Gebyrbestemmelser for byggesagsbehandling.
Nyborg Kommune har fastsat følgende bestemmelser for opkrævning af gebyr for byggetilladelser, anmeldelser og dispensationer, jævnfør byggelovens § 28 stk. 1.
Stk. 1: Kategorier af bebyggelse (jf. 1.12 stk. 4)
| Kategori |
Beskrivelse |
Gebyr |
| 1 |
Simple konstruktioner (garager, carporte,udhuse og lignende mindre bygninger, dvs.bebyggelser omfattet af kap.1.3.1, stk. 1, nr. 1-2 og kap. 1.5, stk. 5) |
19,10 pr. m² dog mindst 1.433,00 kr. pr. sag |
| 2 |
Enfamilieshuse og sommerhuse (fritliggende og sammenbyggede enfamilieshuse med lodret lejlighedsskel, dvs. bebyggelser omfattet af kap. 1.3.1, stk. 1, nr. 3-5 og kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 1) |
4.811,00 kr. pr. ny boligenhed
19,10 kr. pr. m² ved til- og ombygning dog mindst 1.433,00 kr. pr. sag |
| 3 |
Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet. (hvor kommunalbestyrelsen alene skal meddele tilladelse til forhold vedrørende kap. 2 og kap. 5, dvs. bebyggelser omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 2 og 3) |
10,70 kr. pr. m² ved nybyggeri.
10,70 kr. pr. m² ved til- og ombygning
dog mindst 1.433,00 kr. pr. sag(Hvis byggesagen overstiger 1000 m² betales fuld takst for de første 100 m² og 1/2 takst for efterfølgende m² |
| 4 |
Andre faste konstruktioner m.v. (faste konstruktioner, som ikke er egentlig bebyggelse, men som er omfattet af byggelovens § 2, stk. 2. Eksempler herpå er antenner, master, minivindmøller, tribuner, fritstående skiltning (pyloner)) |
4,30 kr. pr m³ dog mindst 1.343,00 kr. pr. sag |
| 5 |
Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri (boligbebyggelser med vandret lejlighedsskel, butikker, supermarkeder, kontorbygninger, sundhedsklinikker, bygninger, hvortil offentligheden eller andre end de i bygningen beskæftigede har adgang, f.eks. hoteller, restauranter, biografer, teatre, udstillingsbygninger, biblioteker, museer, kirker, institutioner, skoler, sundhedsklinikker, gymnasier, idrætshaller og – anlæg, svømmehaller m.v. samt de industri- og lagerbygninger og avls- og driftsbygninger, hvor kommunalbestyrelsen giver byggetilladelse vedrørende alle reglementets bestemmelser) |
21,40 kr. pr. m² ved nybyggeri.
21,40 kr. pr. m² ved til- og ombygning
dog mindst 1.433,00 kr. pr. sag |
Stk. 2: Ombygninger og ændret anvendelse.
For tilladelse til at foretage større ombygninger, tilbygninger, nyindretning af tagetager og indretning af beboelse i udbygninger betales gebyr efter ovenstående regler for så vidt angår den del af bygningen, som berøres af det pågældende arbejde.
For tilladelse til at foretage mindre bygningsændringer for eksempel ændring af ikke bærende skillevægge, mindre facadeændringer samt for tilladelse til ændret brug af en bygning, hvor der ikke udføres byggearbejde, som udløser gebyr efter ovenstående regler, betales mindstegebyret pr. byggesag jf. stk. 3.
Stk. 3: Mindstegebyr
Uanset ovenstående bestemmelser opkræves altid som minimum et mindstegebyr, der udgør 1.433,00 kr. pr. sag.
Mindstegebyret opkræves tillige for deltilladelser (grave- støbetilladelser) ud over det ordinære gebyr.
Stk. 4: Nedrivning af bygninger
For anmeldelse af tilladelse til nedrivning af bygninger med et samlet bebygget areal, der er større end 100 m², betales et gebyr på 1.433,00 kr. pr. sag.
Stk. 5: Dispensationer
Hvis byggearbejdet, hvortil der søges dispensation ikke kræver anmeldelse eller tilladelse betales et gebyr på 1.433,00 kr. pr. sag.
Stk. 6: Gebyrfri sager
For følgende sagstyper opkræves ikke gebyr:
- Tilladelse vedrørende udskiftning af tagbeklædning, facademaling, vinduer, døre, porte, facadeskilte og markiser samt lignende ændringer fastlagt i lokalplan, byplanvedtægt eller servitut.
- Aflysning af deklarationer.
- Legepladsredskaber m.v. omfattet af kap. 4.4 i BR 08.
- Kloaksager, som ikke kræver ibrugtagningstilladelse.
- Udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgødning, korn og foder samt befæstede pladser.
Stk. 7: Beregning af areal og rumfang
Arealet beregnes ved sammenlægning af etagearealerne med de begrænsninger og udvidelser som er beskrevet i BR 08, Bilag 1 Beregningsregler. Der fradrages ikke for garager, carporte, udhuse, åbne overdækninger og kældre.
En bygnings rumindhold måles mellem bygningernes yderflader fra overside tag til underside nederste gulv.
For specielle konstruktioner, jf. stk. 4, udregnes rumfanget som areal x højde, hvor arealet er en mangekant, der kan tegnes ved at projicere konstruktionernes yderpunkter inkl. fundament på vandret plan, og hvor højden måles som konstruktionens maksimale højde over fundament.
Ved master og lignende medregnes barduner ikke som en del af konstruktionens areal.
Stk. 8: Pristalsregulering
Alle de forannævnte gebyrer inkl. standard og mindstegebyr pristalsreguleres efter det i medfør af lov om beregning af et nettoprisindeks, bekendtgørelse nr. 76 af 3. februar 1999, med basis juli 2000 = 100. Reguleringen foretages hvert årsskifte på grundlag af nettoprisindeks for majmåned året før, således at prisen kendes ved budgetlægningen.
Priserne for 2012 er reguleret efter pristal for maj 2011 = 128,4 PRIS13.
Stk. 9: Almindelige bestemmelser
Gebyrerne forfalder til betaling, når byggetilladelse meddeles. Tilladelsen kan tilbagekaldes, indtil gebyret er betalt.
Ved anmeldelsessager forfalder gebyret til betaling ved indsendelse af anmeldelsen.
For gebyrets betaling hæfter den, der har ansøgt om tilladelsen, med mindre ejendommens ejer eller bygherren skriftligt har bedt om at få regningen, jf. dog byggelovens § 29.
I særlige tilfælde kan der gives lempelse eller eventuelt helt fritagelse for betaling af forannævnte gebyrer, hvis opkrævningen vil medføre åbenbare urimeligheder.
Stk. 10: Orientering ved dispensationsansøgninger
For orienteringer, som foretages i medfør af § 20 i Lov om Planlægning eller § 22 i Byggeloven om dispensationsansøgninger, og som: vedrører byggeri, der har et etageareal på mere end 250 m² eller en højde på mere end 8,5 m over omgivende terræn, og forudsætter orientering af flere end 10 beboere og foreninger opkræves et gebyr der i 2012 udgør:
for de første 30 orienteringer 127,00 kr. pr. stk.
for yderligere orienteringer 63,00 kr. pr. stk.
Gebyrerne er pristalsreguleret efter bestemmelserne i stk. 11.
Gebyret forfalder til betaling, når kommunen har truffet beslutning om at orientere om dispensationsansøgningen. Orienteringen afventer gebyrets indbetaling.
Gebyret opkræves med hjemmel i kap. 5 i bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 om ”supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse)” samt BR 08 kap. 1.
Stk. 11: Ikrafttræden
Forannævnte bestemmelser træder i kraft pr. 1. januar 2012. Samtidig ophæves tidligere gebyrbestemmelser for byggesagsbehandling.
Nyborg Kommune, Teknik- og Miljøudvalget.