Print Tip en ven

Navne- og adressebeskyttelse

Navne- og adressebeskyttelse betyder, at dit navn og adresse ikke må udleveres fra folkeregisteret eller fra Det Centrale Personregister (cpr).

Hvordan får jeg navne- og adressebeskyttelse

Du kan beskytte dig mod, at dit navn og adresse gives videre til privatpersoner. Har du navne- og adressebeskyttelse, er der samtidig registreret vejviser- og forskerbeskyttelse.

Samtidig med at du får navne- og adressebeskyttelse i folkeregisteret, anbefales det, at du også får det hos Post Danmark på det lokale posthus samt hos teleselskaberne.  

Ansøg om navne- og adressebeskyttelse

Hvor længe gælder adressebeskyttelse?

Når du har tilmeldt dig adressebeskyttelse, gælder beskyttelsen ét år. Ønsker du adressebeskyttelse i længere tid end ét år, skal du bede om at få perioden forlænget hos folkeregisteret i kommunen.

Forbehold

Din adresse kan altid udleveres til offentlige myndigheder og normalt også private kreditorer, der kan dokumentere et forfaldent regningskrav, fx i form af en faktura eller lignende.   

Kan jeg undgå at modtage reklamer? (Robinsonlisten) 

Tilmelder du dig Robinsonlisten kan du undgå at få tilsendt personligt adresseret reklamemateriale på grundlag af adresser trukket fra cpr-registret.  Beskyttelsen gælder både post, e-mail og telefon. Markedsføringsbeskyttelse kaldes også Robinsonlisten.

Markedsføringsbeskyttelsen gælder indtil du selv meddeler kommunen at den skal ophæves. Markedsføringsbeskyttelsen opdateres en gang i kvartalet.

Når du har markedsføringsbeskyttelse, får du heller ikke reklamer fra virksomheder, som du er kunde hos i dag, fx bank eller realkreditinstitut.  Du kan dog aftale med den enkelte virksomhed, at du ønsker at modtage henvendelser fra virksomheden.

Beskyttelse mod direkte markedsføring (Robinsonlisten)

Læs mere om Robinsonlisten

Robinsonlisten

Er jeg på Robinsonlisten? (nyt vindue)

Hvis du ikke ønsker, at postvæsenet og teleselskaberne udleverer dit navn og din adresse, skal du henvende dig til Post Danmark og de teleselskaber, du har abonnement hos.

Post Danmark (nyt vindue)

Lokalvejviser

Har du beskyttet dit navn og din adresse, har du også automatisk beskyttelse mod at dit navn vises i lokalvejvisere.

Har du ikke navne- og adressebeskyttelse, kan du i stedet anmelde, at dit navn ikke må fremgå i lokalvejviser. 

Beskyttelse mod direkte markedsføring (Robinsonlisten)

Forskerbeskyttelse

Forskerbeskyttelse beskytter dig mod henvendelser vedrørende statistiske og videnskabelige undersøgelser, der sendes ud på baggrund af oplysninger fra cpr-registret.

Forskerbeskyttelsen gælder, indtil du selv meddeler kommunen, at den skal ophæves.

Beskyttelse mod direkte markedsføring (Robinsonlisten)

Hvis du vil klage

Du har ret til indsigt i oplysninger, der er registreret om dig. Du kan kræve berigtigelse af evt. urigtige oplysninger, der er registreret om dig.

Hvis du ønsker at klage over kommunernes folkeregistrering, skal du kontakte Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Anmod om registerindsigt

Økonomi- og Indenrigsministeriet (nyt vindue)

Kontakt

Servicekontor
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7752
E-mail: servicekontor@nyborg.dk

Send en sikker e-mail

Åbningstider

Mandag  10.00 - 15.00
Tirsdag  10.00 - 15.00
Torsdag  10.00 - 16.30
Fredag  10.00 - 13.00

Telefontider

Mandag  9.00 - 11.00
Tirsdag  9.00 - 11.00
Onsdag  9.00 - 11.00
Torsdag  9.00 - 11.00
Fredag  9.00 - 11.00

Tekst fra borger.dk

Teksten på denne side hentes og opdateres fra:

Link til borger.dk - den fælles indgang til det offentlige Danmark (åbner i nyt vindue)