Print Tip en ven

Pas

Hvis du ønsker at få lavet et pas, skal du henvende dig personligt til Nyborg Kommunes Borgerservice.

Du kan gøre det nemmere for dig selv ved at møde velforberedt op, og vi kan tilbyde at tage foto til dit nye pas i vores pasautomat. Det anbefales at foto af børn under 3 år tages af en fotograf. 

Medbring:

  • Dit sidst udstedte pas, hvis du tidligere har haft pas.
  • Original dåbsattest, navneattest (eller fødselsattest), hvis du har mistet dit pas eller ikke før har haft pas.
  • Dokumentation af personnummer fx sygesikringsbevis. Dette er kun nødvendigt, hvis dit personnummer ikke allerede står i dit eksisterende pas.

Ansøgningsblanket til print (pdf åbner i nyt vindue)
Regler for foto til pas (pdf åbner i nyt vindue)

Bemærk at kommunen altid har ret til at kræve yderligere dokumentation.

Hvis der er ændringer til dit gamle pas

Hvis du ved, at der er fejl i dine navneoplysninger hos det Centrale Person-register, eller hvis dit navn for nyligt er ændret fx i forbindelse med vielse skal du medbringe dokumentation af rette navn.

Hvis du har skiftet navn

Hvis du har skiftet hele eller dele af dit navn ud, er det en god idé at få et nyt pas. Af sikkerhedsgrunde vil flyselskaber og rejsebureauer ikke lade dig rejse, hvis navnet på billetten og navnet i passet ikke er det samme. Vær opmærksom på at du først kan få et pas med dit nye navn, når navneændringen er trådt i kraft.

Leveringstid

Leveringstiden på et pas kan være op til 14 dage. Du bør derfor få lavet dit pas i god tid, inden du skal ud og rejse. Bemærk at leveringstiden kan være længere op til højtider og sommerferie.

Passets gyldighed

Pas til voksne er gyldige i 10 år. For 0-2 årige er gyldighedsperioden to år, og for børn og unge mellem 2 og 18 år er gyldigheden fem år.

Flere oplysninger

Du kan få mere information ved henvendelse til Nyborg Kommunes Borgerservice. Du kan også læse mere om regler og brug af pas ved at klikke i menuen til venstre. 

Kontakt

Servicekontor
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7752
E-mail: servicekontor@nyborg.dk

Send en sikker e-mail

Åbningstider

Mandag  10.00 - 15.00
Tirsdag  10.00 - 15.00
Torsdag  10.00 - 16.30
Fredag  10.00 - 13.00

Telefontider

Mandag  9.00 - 11.00
Tirsdag  9.00 - 11.00
Onsdag  9.00 - 11.00
Torsdag  9.00 - 11.00
Fredag  9.00 - 11.00