Print Tip en ven

Naturbeskyttelse

Nogle naturområder er beskyttede for at bevare områdernes særlige karakter. Det er kommunen, der er myndighed på området og varetager tilsynet med naturbeskyttelsen.

Er der beskyttet natur på din ejendom? Find svaret på KortInfo med naturlag (åbner i nyt vindue)

Har du spørgsmål om naturbeskyttelse kan du henvende dig til Nyborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling.

Du kan også finde information om naturbeskyttelse på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside:
Naturbeskyttelse, By- og Landskabsstyrelsen (åbner i nyt vindue)

Lodsejere af beskyttede naturtyper

Beskyttede naturtyper

Ifølge Naturbeskyttelsesloven er alle søer, moser, enge, overdrev, strandenge og heder, der opretholder et specifikt areal, beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Beskyttelsen betyder, at der ikke må ske ændringer af tilstanden af den enkelte naturtype.

Naturtyperne, der benævnes "§ 3 beskyttede naturtyper" dækker bl.a. følgende: 

  • Søer
  • Udvalgte vandløb
  • Moser, vandhuller, branddamme, gadekær
  • Ferske enge
  • Overdrev
  • Standenge
  • Heder

Nedenstående, er angivet ved hvilken mindstestørrelse, en given naturtype er omfattet af naturbeskyttelsesloven.

Naturtyper omfattet af naturbeskyttelsesloven
Naturtype Areal
Søer > 100 m2 
Moser > 2500 m2 
Enge > 2500 m2 
Overdrev > 2500 m2
Strandenge > 2500 m2 
Heder > 2500 m2 

Der er dog undtagelser for naturtyper, der ikke opfylder mindstekravene. En naturtype, der ikke opfylder størrelsesgrænsen, men som ligger i sammenhæng med en naturtype der opfylder størrelsesgrænsen, er også omfattet af beskyttelsen.

Dispensation

Har du som lodsejer et ønske om at foretage en ændring af tilstanden af en beskyttet naturtype på din matrikel, skal du altid søge din kommune om tilladelse til dette.

Ønsker du at foretage en egentlig naturpleje af en naturtype, f.eks. ved rydning af uønsket opvækst, oprensning, uddybning eller udvidelse af en sø, kræver dette ligeledes en dispensation.

Påbud

Bliver kommunen opmærksom på, at der er sket ændringer af en naturtype, uden at der er opnået en dispensation, er kommunen forpligtiget til at udfærdige et påbud. Et påbud vil indeholde en tidsfrist for hvornår naturtypen skal være bragt tilbage til sin oprindelige tilstand.

Er du i tvivl om, hvilke registreringer der ligger på din matrikel, og hvilke forpligtigelser der knytter sig dertil, er du altid velkommen til at kontakte Nyborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling.

Kontakt

Teknik- og Miljøafdelingen
Nørrevoldgade 9
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7000
E-mail:
teknik-miljoeafdelingen@nyborg.dk

Send en sikker e-mail

Telefontider

Mandag 9.00 - 15.00 
Tirsdag 9.00 - 15.00
Onsdag 9.00 - 15.00
Torsdag 9.00 - 16.30
Fredag 9.00 - 13.00

Åbningstider

Mandag 9.30 - 15.00 
Tirsdag 9.30 - 15.00
Torsdag 9.30 - 16.30
Fredag 9.30 - 13.00

Er der beskyttede naturarealer på din ejendom? Få svar på det og meget mere i guiden for lodsejere "Naturen på Fyn" (pdf åbner i nyt vindue)