Print Tip en ven

Frit skolevalg

Forældre kan frit vælge anden skole end distriktsskolen til deres barn under forudsætning af, at der er plads på den ønskede skole. Der er plads, hvis der er færre end 24 elever i klassen.

Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, optages eleverne efter følgende prioritering:

  1. Elever bosiddende i Nyborg Kommune optages før elever fra andre kommuner.
  2. Elever med søskende på den ønskede skole optages før elever uden søskende på skolen.
  3. Elever optages efter afstand fra hjem til skole (nærmestboende optages først).

Hvis ovenstående ikke fører til prioritetsorden foretages lodtrækning.

Transportudgifter

Transportudgifter i forbindelse med skolegang på en anden skole end distriktsskolen afholdes af forældrene.

10. klasse

Udgangspunktet er at 10. klassecenteret har fysisk kapacitet til 150 elever.

Elever bosiddende i Nyborg Kommune optages før elever fra andre kommuner.

Der kan ikke optages elever fra andre kommuner, hvis der er 140 elever eller derover fra Nyborg Kommune. Grænsen er sat af hensyn til, at de skal være plads til optagelse af tilflyttere eller enkelte elever, der måtte foretage omvalg i forhold til påbegyndt ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

Hvis elever fra andre kommuner søger optagelse ved 10. klassecenteret og det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse, sker optagelsen i den rækkefølge ansøgningerne er modtaget.

Der ydes ikke støtte til befordring af elever fra andre kommuner.

Henvendelser om optagelse efter 15. marts bedes rettet til 10. klassecenteret tlf. 6333 7025.

Kontakt

Skole- og Kulturafdelingen
Nørregade 1, st.
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7000
E-mail:
skole-kulturafdeling@nyborg.dk

Send en sikker e-mail

Åbningstider

Mandag 9.30 - 15.00 
Tirsdag 9.30 - 15.00
Torsdag 9.30 - 16.30
Fredag 9.30 - 13.00

Telefontider

Mandag 9.00 - 15.00 
Tirsdag 9.00 - 15.00
Onsdag 9.00 - 15.00
Torsdag 9.00 - 16.30
Fredag 9.00 - 13.00