Print Tip en ven

Sku ned for solen

Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden samarbejder om en kampagne Skru ned for solen med fokus på at skabe nye og sunde solvaner for danskerne.

Logo for kampagnen Sku ned for solen
Husk de 4 solråd: Siesta, solhat, solcreme
og sluk solariet.

Fakta

Kræft i huden er den hyppigste kræftform i Danmark og en af de kræftformer, som er dyrest at behandle. Det koster det danske sundhedssystem et trecifret millionbeløb hvert år at diagnosticere og behandle kræft i huden. Endvidere er kræft i huden en af de eneste kræftformer, der næsten fuldstændigt kan forebygges - endda for små midler.

1 ud af 12 danskere udvikler hudkræft i løbet af deres liv og mere end 8.000 danskere rammes hvert år af denne kræfttype. På nuværende tidspunkt lever mere end 80.000 danskere med sygdommen, og tallet er desværre stigende. 

Der findes to former for hudkræft – den almindelige hudkræft, der oftest kan helbredes samt modermærkekræft, hvor helbredelse afhænger af, hvor tidligt sygdommen opdages og behandles.

Den vigtigste årsag til hudkræft er, at man ikke beskytter sig, når man er i solen samt brugen af solarier. Solskoldninger i barndommen og den samlede mængde sol (herunder solarium), man har været udsat for gennem sit liv er afgørende for risikoen for at udvikle både den almindelige hudkræft og modermærkekræft. Især er børn er udsatte for solens skadelige UV-stråler. 

UV-stråler

UV-stråler er betegnelsen for solens skadelige stråler. Halvdelen af dagens UV-stråler falder mellem kl. 12.00 og 15.00, og derfor skal man være særligt opmærksom på at passe på solens stråler i dette tidsrum.

Dagens UV-index viser, hvor intens UV-strålingen er her og nu. Når UV-indexet er 3 eller mere, skal man søge skygge, bruge tøj, hat og solcreme. Det er typisk mellem april og september, at UV-indexet kan nå 3 eller mere, og i Danmark ser man sjældent, at UV-indexet er højere end 7.

På Danmarks Meterologiske Instituts hjemmeside kan man få flere oplysninger om UV-indeks og finde de regionale UV. Herudover kan man via www.skrunedforsolen.dk tilmelde sig dagens UV-varsel og på den måde finde ud af hvilke dage, man skal være særligt opmærksom på solens stråler.

Beskyttelse - de 4 solråd

Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens kampagne Skru ned for solen indeholder 4 solråd, som beskyttelse for solen skadelige stråler:

1. Siesta

Giv solen en frokostpause og find skyggen, når solen bager.

2. Solhat

Undgå at blive skoldet ved at dække bar hud til, når solen står højest.

3. Solcreme

Husk altid rigeligt med faktor 15. Efter badning og aftørring bør man smøre sig ind igen.

4. Sluk solariet

Videnskabelige undersøgelser viser, at der er tydelig sammenhæng mellem solariernes UV-stråling og modermærkekræft. Risikoen for at udvikle modermærkekræft øges med 55%, hvis man bruger solarium mindst en gang om måneden. Jo yngre man er, des større er risikoen. Unge mellem 18-24 år forøger deres risiko for modermærkekræft tre gange ved at gå i solarium mindst en gang om måneden. I solarium bliver man udsat for koncentrerede doser af UV-stråling. 

Disse forholdsvis simple råd er den bedste forebyggelse imod udviklingen af, at borgerne rammes af kræft i huden.

Yderligere oplysninger

Du kan finde flere oplysninger om de forskellige situationer, hvor man skal være opmærksom på solens skadelige stråler på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Link til oplysning solens skadelige stråler, når man er derhjemme

Link til oplysning solens skadelige stråler, når man er i daginstitution (åbner i nyt vindue) 

Link til oplysning solens skadelige stråler, når man er i skole (åbner i nyt vindue)

Link til oplysning solens skadelige stråler, når man er på arbejde (åbner i nyt vindue)

Link til oplysning solens skadelige stråler, når man er på ferie (åbner i nyt vindue)

Kræftens Bekæmpelse giver mulighed for skoler, daginstitutioner, sportsklubber og kommuner at blive medlem af en solklub - et netværk, som tilbyder den nyeste viden om, hvordan man kan omgå solen med omtanke.

Link til information om solklubben (åbner i nyt vindue)

Kontakt

Sundhedsafdelingen
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7000
E-mail: sundhedsafdelingen@nyborg.dk 

Send en sikker e-mail 

Åbningstider

Mandag 9.30 - 15.00 
Tirsdag 9.30 - 15.00
Torsdag 9.30 - 16.30
Fredag 9.30 - 13.00

Telefontider

Mandag 9.00 - 15.00 
Tirsdag 9.00 - 15.00
Onsdag 9.00 - 15.00
Torsdag 9.00 - 16.30
Fredag 9.00 - 13.00

Link til sundhed.dk - den fælles offentlige sundhedsportal. Her får du adgang til de informationer, du har brug for som patient eller pårørende (åbner i nyt vindue).

Link til dr.dk's sundhedsportal. En guide om sundhed og sygdom i Danmark (åbner i nyt vindue)