Kost
De 8 kostråd er huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet.
Når du lever efter de 8 kostråd, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. At følge kostrådene vil nedbringe din risiko for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og visse kræftformer, og du vil undgå at tage på i vægt.
De er ikke slankeråd, men råd om sunde mad-, drikke- og aktivitetsvaner.
Kilde: altomkost.dk
Kostrådene kan du se her
- Spis frugt og grønt – 6 om dagen
- Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
- Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag
- Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager
- Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød
- Spis varieret og bevar normalvægten
- Sluk tørsten i vand
- Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen
Spis meget af
- Grøntsager, især de grove som fx bælgfrugter og rodfrugter
- Frisk frugt
- Kartofler (kogte og bagte)
- Fuldkornsprodukter, fx rugbrød, fuldkornspasta, brune ris og havregryn
- Fisk og skaldyr
- Magert kød især det lyse (dvs. kylling og kalkun)
- Magre mælkeprodukter
- Drikkevarer uden kalorier, fx postevand, sort kaffe og te
Spis mindre af
- Slik, kage, is og chokolade
- Salte, fede snack, fx chips
- Fed fastfood, fx burgere og friturestegte pommes frites
- Raffinerede fiberfattige kornprodukter, fx lyst brød, almindelige pasta og hvide ris
- Fede mælkeprodukter, fx fløde, sødmælk og 45+ ost
- Mælkeprodukter med tilsat sukker, fx nogle yoghurter og drikkeyoghurter
- Fedt kød og kødpålæg
- Panerede madvarer
- Smør, olie, margarine og blandingsprodukter
- Fed sovs og fede dressinger
- Sukkerholdige sodavand og saftevand
- Øl, vin og drinks
Kilde på teksten Fødevarestyrelsen og ”Små skridt til vægttab – der holder”