Print Tip en ven

En god start - sammen

Kom og vær med til ”En god start – sammen” et gratis tilbud til alle kommende forældre i Nyborg Kommune – både far og mor.

En lille pige der kysser sin mors gravide mave
"En god start - sammen" et nyt tilbud.

Nyborg Kommune tilbyder nu kommende forældre et kursusforløb, der er tilrettelagt med henblik på at give jer en god start på livet sammen som familie.

”En god start - sammen” er et kursus, der henvender sig til alle kommende forældre med bopæl i Nyborg Kommune og som har termin fra 1. juli 2011 til og med 31. marts 2012. Første hold er allerede fyldt op og har start i slutningen af maj 2011.

Forældrekurset er for både fædre og mødre, og vi håber, at I begge har lyst til at deltage. Hvis du er alene om forældreskabet eller lever i en anden familieform, er du/I selvfølgelig også meget velkommen. Tilbuddet henvender sig både til førstegangsforældre og flergangsforældre.

Kurset har bl.a. fokus på:

  • Graviditet, fødslen og forberedelsen hertil 
  • Barnets udvikling fra 0 - 3 år
  • Sundhed og trivsel i familien
  • Forældreskab og parforhold
  • Vigtigheden af en god forældre-barn kontakt
  • Netværk mellem nybagte forældre i lokalområdet

Forældrekurset løber over 11 mødegange, heraf 3 mødegange inden fødslen og 8 mødegange efter fødslen. På kurset præsenteres korte oplæg fra fagfolk, der vises filmklip med relevante temaer og udveksles erfaringer deltagerne imellem. I vil ikke blive præsenteret for ”færdige opskrifter”, men til gengæld få inspiration, tips og ideer til at finde løsninger, der passer til netop jer, jeres barn og jeres familie.

Kurset starter sidst i graviditeten og forløber indtil barnet er ca. 2½ år. Afsluttende tilbydes et hjemmebesøg af egen sundhedsplejerske, når barnet er ca. 3 år gammelt. Hver mødegang varer ca. 2 timer og 15 minutter – og er placeret om eftermiddagen i tidsrummet 16.00 til 18.15.

Find flere informationer om projektets baggrund, indhold, holdopstart, tilmelding mv. her på siden under ”En god start – sammen”.

Interesseret i at deltage i "En god start - sammen"?

Har I lyst til at deltage i kurset så tilmeld jer på linket nedenfor.

Elektronisk tilmelding til "En god start - sammen" (åbner i nyt vindue)

Brug for mere information?

Har I brug for at vide mere, kan projektleder Line Andersen kontaktes via e-mail: lian@nyborg.dk eller på tlf. 6333 6749, mobil 5159 9166.

Logo fra projektet i Sundhedsplejen En god start - sammen

Har I spørgsmål så kontakt

Projektleder Line Andersen
Sundhedshuset
Provst Hjortsvej 9 D, 1. sal
5800 Nyborg
Tlf. 6333 6857

Direkte: 6333 6749
Mobil: 5159 9166
E-mail: lian@nyborg.dk