Print Tip en ven

EU-sygesikringskort

Du skal have EU-sygesikringskort, når du rejser i mere end en måned inden for EU, eller hvis rejsen er erhvervsmæssig.

Du kan få brug for det blå EU-sygesikringskort:

  • hvis du er på længere rejse - mere end 30 dage, fx. studieophold eller udstationering under et år.
  • hvis der er et erhvervselement i rejsen.
  • hvis du har en kronisk sygdom og ved, at du kan få brug for behandling.

EU-kortet giver ret til læge- og sygehusbehandling, medicin mm., hvis du bliver syg under et ophold i et europæisk land. Kortet dækker ikke kun akut sygdom og tilskadekomst, men det der kaldes 'behovsbestemt sygehjælp'. Den behovsbestemte hjælp vil sige, at det er lægen, der afgør, hvilken behandling du kan få.

Det afhænger bl.a. af, hvor længe du skal opholde dig i landet, og hvilken behandling der er tale om.EU-sygesikringen dækker kun, hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i landet. Og den giver kun ret til de samme ydelser, som borgerne i det pågældende land har. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv.

Forsikringen dækker ikke sygetransport hjem til Danmark, og den dækker ikke, hvis formålet med rejsen er at få behandling i udlandet.

Kortet dækker i disse lande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Rumænien, Østrig og Schweiz.

Det er ikke nødvendigt for danske statsborgere at have et EU-sygesikringskort ved ophold i de nordiske lande. Heller ikke i Storbritannien og Nordirland hvor det er nok at vise sit pas.

Bestil EU-sygesikringskort

EU-sygesikringskortet er gratis. Kort udstedt efter 15. maj 2008 har en gyldighed på 5 år fra udstedelsen. For personer, der er dansk socialt sikrede, men som ikke bor i Danmark, er gyldigheden dog kun 1 år. Du kan bestille kortet herunder eller ved henvendelse til Nyborg Kommunes Borgerservice. Leveringstiden er ca. 14 dage.

Bestil EU-sygesikringskort 

Flere oplysninger

Læs også om hvordan du er dækket af dit sundhedskort (det gule sygesikringsbevis) i udlandet. Du kan også få mere information om rejsesygesikring på borger.dk eller i Nyborg Kommunes Borgerservice.

Sundhedskort - dækning i udlandet 

Borger.dk - rejsesygesikring (åbner i nyt vindue)

Sundhed.dk - rejsesygesikring (åbner i nyt vindue)

Kontakt

Servicekontor
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7752
E-mail: servicekontor@nyborg.dk

Send en sikker e-mail

Åbningstider

Mandag  10.00 - 15.00
Tirsdag  10.00 - 15.00
Torsdag  10.00 - 16.30
Fredag  10.00 - 13.00

Telefontider

Mandag  9.00 - 11.00
Tirsdag  9.00 - 11.00
Onsdag  9.00 - 11.00
Torsdag  9.00 - 11.00
Fredag  9.00 - 11.00

Link til sundhed.dk - den fælles offentlige sundhedsportal. Her får du adgang til de informationer, du har brug for som patient eller pårørende (åbner i nyt vindue).