Print Tip en ven

Sundhedskort - dækning i udlandet

Den offentlige rejsesygesikring dækker udgifter til akut sygebehandling på kortere ferie- og studierejser i lande inden for EU og EØS. Husk at medbringe dit sundhedskort (gult sygesikringsbevis). Ekstra udgifter til hjemtransport er ikke dækket af sygesikringen.

Den offentlige rejsesygesikring

Du er dækket af dit sundhedskort (det gule sygesikringsbevis) i udlandet, når du:

  • rejser inden for EU og EØS samt nogle småstater. Følgende lande er omfattet: Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Isle of man, Irland, Island, Italien, Kanariske øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet. Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.
  • rejser i mindre end en måned
  • er på en ren ferie- eller studierejse.

Kortet dækker kun ved akut sygdom eller tilskadekomst, og kun i en måned. Hvis der opstår tvivl, når du opholder dig i udlandet, kan du anvende det vagtnummer, som står på bagsiden af kortet og få vejledning fra den telefoniske vagtservice, som har døgnåbent. Rejser du uden for disse lande bør du tegne en privat rejseforsikring.

Hjemtransport

Dækning af ekstraudgifter til hjemtransport er bortfaldet 1. januar 2008. Du vil dog stadig kunne få dækket ekstraudgifter til lægeordineret hjemtransport fra Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og Grønland. Hjemtransport af en sikret, der er afgået ved døden, og af eventuel ledsager samt medrejsende børn under 16 år er også fortsat dækket.

Dækning af udgifter

Dit sygesikringsbevis eller sundhedskort er en sikkerhed for, at du får refunderet de udgifter, der er dækket, når du kommer hjem. Du kan risikere at skulle betale for lægehjælp og medicin direkte på feriestedet. Husk derfor at få kvitteringer på dine udgifter.

Du kan få refunderet dine udgifter ved at henvende dig til SOS Internatiol a/s. Du kan anmelde skaden online på SOS's hjemmeside. Du kan også hente en blanket i Nyborg Kommunes Borgerservice.

Anmeld skade til SOS (åbner i nyt vindue)

Mere information

Hvis du skal rejse i mere end 30 dage eller rejsen har et erhvervsformål er det en god ide at læse om det blå EU-sygesikringskort. Du kan også finde information om rejsesygesikring på borger.dk og på sundhed.dk. Ligeledes er du velkommen til at kontakte Nyborg Kommunes Borgerservice.

EU-sygesikringskort 

Borger.dk - rejsesygesikring (åbner i nyt vindue)

Sundhed.dk - rejsesygesikring (åbner i nyt vindue)

Kontakt

Servicekontor
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7752
E-mail: servicekontor@nyborg.dk

Send en sikker e-mail

Åbningstider

Mandag  10.00 - 15.00
Tirsdag  10.00 - 15.00
Torsdag  10.00 - 16.30
Fredag  10.00 - 13.00

Telefontider

Mandag  9.00 - 11.00
Tirsdag  9.00 - 11.00
Onsdag  9.00 - 11.00
Torsdag  9.00 - 11.00
Fredag  9.00 - 11.00

Link til sundhed.dk - den fælles offentlige sundhedsportal. Her får du adgang til de informationer, du har brug for som patient eller pårørende (åbner i nyt vindue).