Genoptræning
Alle kan deltage i genoptræning i Nyborg Kommune. Vi tilbyder både individuel træning og træning på hold.
Ønsker du at deltage i genoptræning, skal du blot henvises til det. Henvisningen kan komme fra dig selv, en af dine pårørende, din praktiserende læge, hjemmeplejen, sygehuset eller andre.
Individuel træning
Individuel træning foregår i eget hjem eller i træningsafdelingen.
Træningen vil typisk foregå 2-3 gange om ugen, men kan dog være mere eller mindre alt efter hvilket genoptræningsforløb, du har brug for.
Holdtræning
Holdtræningen foregår på Vester Vold eller i træningsafdelingen.
Der trænes 1-2 gange ugentligt med 8-10 deltagere pr. hold.
Holdene er rettet til, så den matcher den genoptræning, du har brug for.
Kørsel
Er du ikke selv i stand til at køre, kan vi sørge for, at du bliver hentet og bragt mod en egenbetaling på 16 kr. pr. vej. Du skal afregne direkte med chaufføren.
Hvis du har en genoptræningsplan fra sygehuset, skal du ikke selv betale for kørsel.
Se kvalitetsstandard for genoptræning her
Se kvalitetsstandard for genoptræning med genoptræningsplan fra sygehuset her