Print Tip en ven

Børn i Nyborg gav en tegning og hjalp Haiti og Afrikas kvinder

Pressemeddelelse: Nyborgs børn har indsamlet 3614, som LEGO fonden honorerer med 10 kroner pr. tegning. Det betyder at Lego donerer 36 140 kr til Haiti og Afrikas Kvinder.

Tegning til fordel for ofrene i Haiti og Afrikas kvinder
Stor ros til børnene for hjælp til indsamling.

Danmarks børn har i alt tegnet for 3.378.240 kroner. Danmarks børn har i den seneste uge tegnet tegninger, som de lokale biblioteker har samlet ind for Ramasjang Live.

På landsplan er der blevet indleveret 337.824 tegninger på de lokale børnebiblioteker og LEGO Fonden har generøst givet 10 kroner for hver eneste tegning fra Danmarks børn til Afrika’s kvinder og ofrene for katastrofen på Haiti. Beløbet blev afsløret under Ramasjang Live’s deltagelse i DR1’s store indsamlingsshow lørdag aften, hvor de danske børn blev en af aftenens største bidragsydere med mere end 3,3 millioner kroner.

-Vi kan slet ikke få armene ned, siger Maria Sjøblom fra Aalborg Bibliotekerne, hvor fra Gi’ en tegning er koordineret. - Jeg har talt med biblioteker og børn i hele landet og det har haft en kæmpe betydning for ungerne, at de har kunnet hjælpe andre mennesker i nød. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at børnene kunne indsamle så mange penge.

Vi udstiller nogle af de tegninger der er indsamlet her i kommunen på Nyborg Bibliotek, Ullerslev Bibliotek og Ørbæk Bibliotek. Udstillingen kan ses fra onsdag 3. februar.

Nogle af tegningerne bliver sendt til LEGO Fonden og andre bliver doneret til et børnetegningsmuseum, som er ved at starte op på Sjælland.

Lokalt vil der på biblioteket blive trukket lod om nogle bogpræmier blandt de mange dygtige børn der på Nyborg Bibliotek, Ørbæk Bibliotek og Ullerslev Bibliotek har indleveret det store antal tegninger. Vinderne får direkte besked senest fredag 5. februar 2010.

Om denne nyhed

Publiceret

01.02.2010 00:00

Nyheden er Publiceret på: