Børneteater på slottet
Nyborg Børneteaterforening og Nyborg Slot har indledt et samarbejde om at lade en eller flere af foreningens forestillinger i efterårs- og vinterperioden foregå i Riddersalen.
Første forestilling i samarbejdet mellem Nyborg
Børneteaterforening og Nyborg slot er Alfons Åberg.
Det er med til at give nogle anderledes rammer om nogle af forestillingerne, skabe interesse for slottet og dets historie for børnene ved at lade det indgå i nogle af byens mange spændende aktiviteter for børn, og samtidigt lukke op for det ellers lukkede rum uden for sæsonen.
Første gang det sker er lørdag 4. februar kl. 11, hvor Comedievognen kommer til Nyborg med en ny dramatisering af Gunilla Bergströms populære børnebøger om Alfons Åberg. Nyborg Børneteaterforening og Nyborg Slot giver dig mulighed for i Riddersalen på Nyborg Slot at møde den livlige Alfons, hans legekammerat Victor og hans distræte far i en forestilling, der med garanti vil vække genkendelsen glæde, for både børn og voksne. Med elementer fra flere af historierne giver Comedievognen et indblik i Alfons Åbergs dagligdag. Vi følger Alfons og hans Far, hvis tålmodighed ustandselig bliver sat på prøve i en stribe af hverdagens små dramaer.
Forestillingen er for de 3-6-årige. Det koster 40 kr., hvis ikke der allerede er købt abonnement til Børneteaterforeningen. Én medfølgende voksen pr. familie er gratis. Nyborg Børneteaterforening holder normalt til i Landporten, den gamle port mellem øst og vest i det danske rige. Nu foregår det hele inde i selve det danske riges hjerte - det gamle kongeslots riddersal.
Se hele programmet for Nyborg børneteaterforening her (åbner i nyt vindue)
For mere infomation kontakt
Janus Møller Jensen, afdelingsleder Østfyns Museer/Nyborg Slot, tlf. 6531 0207 el. 2396 2076 e-mail: jmj@ostfynsmuseer.dk
Nyborg Børneteaterforening
Besøg Nyborg slots hjemmeside (åbner i nyt vindue)