Print Tip en ven

100 år med kvinders kommunale valgret

Der er sket meget på ligestillingsfronten de seneste 100 år, men ikke helt nok. Det er især tydeligt i dansk politik. F.eks. er kun 27% af byrødderne på landsplan kvinder. Der er stadig en skævvridning, når kun godt en fjerdedel og ikke halvdelen af borgergrundlaget er repræsenteret. F.eks. er kun 7 af landets 98 borgmestre kvinder!

Med slagord som "Der er ikke almindelig Valgret i Danmark, naar Kvinderne er uden Politisk valgret!" gik Dansk Kvindesamfund på barrikaderne i foråret 1908. Det resulterede i, at kvinder for første gang fik lov til at stemme og stille op til kommunale valg på samme vilkår som mænd 20. april 1908. Det blev dengang fejret med en kæmpe fest på Københavns Rådhus.

I år vil 100 året også blive markeret – denne gang i forbindelse med Kommunalvalget 17. november 2009. Jubilæet markeres blandt andet med masser af viden på internettet. KVINFO står for et særligt jubilæumssite med kønsopdelt statistik, biografier af kvindelige kommunalpolitikere, historier om kampen for valgretskamp og meget andet.

Læs mere om jubilæet og kvinders vej til stemmeret på www.kvinfo.dk (åbner i nyt vindue)

Valget 1909

Den 12. marts 1909 var en historisk dag for danske kvinder. Her havde de for første gang lov til at deltage ved kommunalvalget – både som opstillede og stemmeberettigede. Resultatet var, at 127 kvinder og 9682 mænd blev valgt ind. Det svarer til, at kvinderne indtog knap 1,3% af pladserne i de kommunale råd.

De 127 valgte kvinder fordelte sig på 85 af landets i alt 1206 kommuner. Der var altså fortsat 1121 kommuner, hvor der ikke var nogen kvinder i de kommunale råd. Topscorerne blev København og Frederiksberg Kommuner, hvor der tilsammen blev valgt 10 kvinder ud af 57 pladser.

I Københavns Borgerrepræsentation blev i alt 7 kvinder valgt ind ved dette historiske valg. Det svarede til, at i alt 17,5% af borgerrepræsentationen var kvinder. Grunden til den forholdsvis store repræsentation af kvinder i København skal ses som et resultat af, at blandt andet de kvindelige fagforeninger stod stærkt i hovedstaden.

Kontakt

Sekretariatet
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7000
E-mail: sekretariatet@nyborg.dk

Send en sikker e-mail

Åbningstider

Mandag 9.30 - 15.00 
Tirsdag 9.30 - 15.00
Onsdag Lukket
Torsdag 9.30 - 16.30
Fredag 9.30 - 13.00

Telefontider

Mandag 9.00 - 15.00 
Tirsdag 9.00 - 15.00
Onsdag 9.00 - 15.00
Torsdag 9.00 - 16.30
Fredag 9.00 - 13.00