Print Tip en ven

Nyborg Kommunes Erhvervspolitik

Nyborg er centralt beliggende i landet og har en infrastruktur med motorvej, jernbane med halvtimesdrift, dybvandshavn, gode IT-forbindelser m.v.

Kortudsnit fra boligområde ved havnen i Nyborg
Luftfoto af havnen i Nyborg.

Der er gode uddannelsesmuligheder bl.a. på handelsskolen og på det lokale gymnasium med international linje, ligesom universitetet og andre højere uddannelsesinstitutioner findes i umiddelbar nærhed.

Nyborg er kendetegnet ved store og stærke virksomheder inden for hotel- og konference, fødevarer, energi og miljø og plastindustri. 

Uddannelsesniveauet er p.t. stærkt stigende til gavn for eksisterende virksomheder og iværksætterlysten. Iværksætterraten, dvs. antallet af nye virksomheder i procent af eksisterende virksomheder, ligger blandt de højeste i landet.

Der er ledig erhvervsjord i kommunen.

I Nyborg findes et rigt udbud af mindre detailhandelsbutikker. Bymidten er et hyggeligt sted at shoppe med gågader lige op og ned af det historiske slot og nabo til attraktive havneområder.

For yderligere at udnytte disse styrker har Nyborg Kommune en klar vision og flere fokusområder for erhvervsudviklingen.

Vision

Nyborg Kommune er i 2015 kendetegnet ved at have et stærkt erhvervsliv og en markant bosætningspolitik, således at kommunen betragtes som særligt attraktiv for nye virksomheder at etablere sig i.

I 2015 er Nyborg en af de bedste kommuner at etablere, drive og udvikle virksomhed i.

Til at understøtte visionen er defineret fem fokusområder: erhvervsservice, iværksætteri, oplevelse og erhvervsturisme, viden og kompetence og levende bykerne.

Erhvervsservice

Vi giver råd og målrettet vejledning, og vi optimerer til stadighed den service og hurtige sagsbehandling, som erhvervslivet efterspørger. Samtidig sikrer vi, at vi altid kan stille et varieret udbud af erhvervsarealer til rådighed.

Iværksætteri

Vi tiltrækker og understøtter iværksættere og skaber optimale rammer for disse at etablere og videreudvikle sig i.

Oplevelse og erhvervsturisme

Vi gør Nyborg kendt som et nationalt og internationalt mødested. I samarbejde med erhvervsvirksomheder, turistforeningen og kommunens mange foreninger arrangerer vi større begivenheder og events.

Viden og kompetence

Vi er koordinatorer for et tværfagligt samarbejde mellem skolerne, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Der sigtes mod etablering af en form for lokalt campusområde, der skal være center for videns - og kompetenceudvikling.

Levende bykerne

Vi tiltrækker flere bosættere, handlende og turister ved at understøtte og markedsføre Nyborg som attraktiv handelsby og turistcenter med en anerkendt, historisk og dynamisk bykerne.

Læs hele erhvervspolitikken her (pdf åbner i nyt vindue)

Kontakt

Nyborg Kommune
Rådhuset
Torvet 1
5800 Nyborg

Tlf. 6333 7000
Fax: 6333 7001
E-mail: kommune@nyborg.dk

Send en sikker e-mail

Telefontider

Mandag 9.00 - 15.00 
Tirsdag 9.00 - 15.00
Onsdag 9.00 - 15.00
Torsdag 9.00 - 16.30
Fredag 9.00 - 13.00

Åbningstider

Mandag 9.30 - 15.00 
Tirsdag 9.30 - 15.00
Torsdag 9.30 - 16.30
Fredag 9.30 - 13.00