Gravetilladelse
Skal der graves i eller langs offentlige eller private fællesveje i Nyborg Kommune skal der søges om opgravningstilladelse.
I Nyborg Kommune søges gravetilladelse via internettet. Det betyder, at du kan søge når som helst. Ansøgningen indsendes til kommunen så tidligt som muligt, dog senest 8 dage før arbejdet ønskes sat i gang.
Gravearbejdet må ikke påbegyndes, før gravetilladelsen foreligger. Entreprenøren skal have tilladelsen på gravestedet, så den kan fremvises til politi, kommunalt personale mm, som kunne have
interesse i det.
Det skal dog siges, at søges der om en gravetilladelse, hvor afmærkningen for gravestedet er med hastighedsbegrænsning, ubetinget vigepligt eller signalanlæg, skal man regne med yderligere ekspeditionstid på 5 dage, idet kommunen skal søge om tilladelse ved Politiet.
Kommunen foretager stikprøvekontrol på gravestederne. Såfremt arbejdet ikke udføres efter gravetilladelsens afmærkningsplan eller efter de krav som Kommunen stiller i forhold til opgravning eller retablering, kontaktes entreprenøren, så det straks kan bringes i orden.
Ansøgning
Her kan du elektronisk ansøge om gravetilladelse (åbner i nyt vindue)
Kræver ikke login.
Opstår der tvivl er du velkommen til at kontakte Jimmy Tornvig, tlf. 6333 7991, e-mail: jito@nyborg.dk eller Pia Nielsen, tlf. 6333 6839, e-mail: pian@nyborg.dk
Supplerende oplysninger som f. eks. tegninger eller afmærkningsplan kan også sendes elektronisk som ”vedhæftet fil”.
Se generelvejledning her (åbner i nyt vindue)
Tilladelsen bliver fremsendt elektronisk direkte til ansøgerens e-mail adresse.