Print Tip en ven

Frivilligprisen 2011

Kender du en frivillig, der har fortjent en medalje? En der har gjort livet for dig, din forening eller din mors hverdag gladere og lettere? Så har du nu muligheden for at indstille ham eller hende til Sundheds- og Ældreudvalgets frivilligpris 2011.

Du kan indstille din kandidat, hvis han/hun har udrettet en særlig indsats for at skabe glæde og trivsel hos ældre borgere, har udvist et særligt engagement eller har medvirket til at skabe gode resultater inden for det frivillige sociale arbejde med aktiverende og forebyggende aktiviteter for ældre i Nyborg Kommune

- Vi er rigtig glade for alle de frivillige, der hjælper os med at få hjulene til at dreje rundt, og derfor synes vi, de har fortjent lidt ros og anerkendelse for deres store arbejde og hjerte. Det skal denne pris blandt andet være med til at markere, udtaler ældrechef Pia Helleland Gertsen.

For at indstille din kandidat, skal både du og din kandidat være bosat i Nyborg Kommune. Din indstilling skal være skriftlig og indeholde kandidatens navn, adresse, aktivitet og din begrundelse for indstillingen.

Fristen for indstilling af kandidater er udløbet.

Frivilligprisen består af et diplom og et gavekort til en værdi af 5000 kr. til en kulturel oplevelse eller kunst. Prisen skal synliggøre, påskønne og fremme det frivillige sociale arbejde og engagement for ældre borgere i Nyborg Kommune. Den bliver overrakt til en nytårskur 17. januar i Borgerforeningens Hus. Invitationer sendes ud i slutningen af december.

Udvælgelseskomiteen består af:

Formanden for Sundheds- og Ældreudvalget
En repræsentant for Ældrerådet
Ældrechefen
Leder for aktivitetscentrene i Nyborg Kommune

For yderligere oplysning kontakt

Pia Helleland Gertsen, ældrechef, tlf. 4017 8617, e-mail: phg@nyborg.dk  

Kontakt

Pleje- og Omsorgsafdelingen
Stationsvej 15
5853 Ørbæk
Tlf. 6333 7000
E-mail:
pleje-omsorgsafdelingen@nyborg.dk

Send en sikker e-mail

Åbningstider

Mandag 9.30 - 15.00 
Tirsdag 9.30 - 15.00
Torsdag 9.30 - 16.30
Fredag 9.30 - 13.00

Telefontider

Mandag 9.00 - 15.00 
Tirsdag 9.00 - 15.00
Onsdag 9.00 - 15.00
Torsdag 9.00 - 16.30
Fredag 9.00 - 13.00

På www.brugerinformation.dk kan du sammenligne kommunens tilbud (åbner i nyt vindue)