Demens og frivilligt arbejde
Kunne du tænke dig at blive frivillig for demensteamet, så læs her.
Demensteam
I demensteamet har vi en bred vifte af tilbud til mennesker med et demenshandicap.
Klubben, er et dag- og aften tilbud til hjemmeboende mennesker med et demenshandicap, hvor frivillige deltager i at gøre brugernes aktivitetstilbud så alsidigt og indholdsrigt som muligt. Aktiviteterne kunne være: gåture, kortspil, korsang, musik, opvask, lægge tøj sammen, kolonihave, håndarbejde, madhold, træværksted, spil, gymnastik, udflugter, fester, praktiske opgaver mv.
Vores opgave er at hjælpe brugerne til at få en god dag i Klubben og at vedligeholde nogle færdigheder. Derfor er det vigtigt at vi støtter dem der, hvor der er behov, men ikke overtager det de selv kan. At samtale, at lytte og fortælle sin historie er en af de vigtigste aktiviteter.
Din opgave i Klubben vil være at deltage i den/de aktiviteter som du vælger. Det kan enten være sammen med personalet eller alene. Personalet vil hele tiden være til rådighed.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er venlig og imødekommende over for vores brugere, og møder dem, der hvor de er, deltager i samtale omkring kaffebordet, og i de aktiviteter som er planlagt.
Som frivillig kan man vælge at komme en fast ugedag og til en fast aktivitet eller deltage i fester, ture mv. alt efter ønsker og interesser. Vi finder noget som passer til dig, og det du har lyst til.
Demensteamet har andre tilbud til mennesker med en demenssygdom, hvor vi også har frivillige
Kor: torsdag, hvor vi synger og der er musik til.
Ægtepar aften, hvor ægtepar mødes til en hyggeaften med mad og underholdning.
Demenscafé: Eftermiddag i Ældresagens regi hver 14. dag på Tårnparken, hvor der er underholdning og Kaffe.
Kirkesang: Første torsdag i måneden mødes vi i Nyborg kirke, synger nogle salmer og præsten holder en lille andagt, derefter er der kaffe.
Kolonihave: Klubben har en kolonihave i Helgetoften. Vi står for vedligeholdelse af haven, sammen med de frivillige som har lyst. Haven bliver brugt til hygge og forskellige haveaktiviteter.
Venneforening: som støtter Klubben med bl.a. at søge fonde/kommunen efter penge til aktiviteter. Det koster 50 kr. om året at være med i foreningen.
Netværksgrupper: For pårørende, hvor du som frivillig kan være tovholder sammen med en fagperson. Det kan være at lave kaffe, købe kage og lægge øre til.
Praktiske oplysninger
Forplejning
Vores dag starter kl. 10 med formiddagskaffe, som du en meget velkommen til at deltage i.
Der er fælles kaffebord ca. kl. 15.15.
Aftenåbent er mellem kl. 16-21.15.
Anden forplejning er for egen regning.
På ture/udflugter og fester dækkes udgifter til mad. Drikkevarer er for egen regning.
Tavshedspligt
Som frivillig i Klubben skal du underskrive en tavshedspligtserklæring, da du kan få adgang til personfølsomme oplysninger.
Navneskilt
Som frivillig får du udleveret et navneskilt som skal bæres, når du er sammen med os. Det skal afleveres igen, hvis du stopper som frivillig.
Kørsel
Udgift til kørsel i egen bil dækkes med 2 kr./km. Ved uheld er det din egen forsikring, som skal dække skader.
Forsikring
Frivillige er ved uheld dækket af komunens forsikring.
Klubbens adresse
Vestervold skole, Kgs. Bastionsvej 2,5800 NyborgTlf.: 63 33 74 60
Kontaktperson Klubben/demensteam
Lena Olesen, e-mail: lho@nyborg.dk