Velkommen til Madservice
Nyborg Kommune leverer mad til kommunens ældre borgere. Det gør vi gennem en ordning, der hedder Madservice.
Kommunens køkkener laver sund og lækker mad.
Hvis du har brug for en hjælpende hånd til den daglige forplejning, kan kommunen levere sunde måltider til dig i dit eget hjem, eller hvis du bor på et af kommunens plejecentre. Du kan også besøge én af kommunens fem cafeer, der får leveret lækre varme måltider fra Madhuset eller køkkenet på Rosengården.
Alle måltider bliver tilberedt fra to produktionskøkkener. Madhuset og Rosengården i Ørbæk. Maden bliver fremstillet af et dygtigt og kvalitetsbevidst kostfagligt personale. Rosengårdens køkken producerer maden til Rosengårdens plejecenter og café. Madhusets køkken laver både mad til hjemmeboende pensionister, de øvrige beboere på plejecentre og caféer.
På menupunkterne til venstre kan du læse mere om de to køkkener og caféerne i Nyborg Kommune. Du kan også finde sunde opskrifter og tips og tricks til en sundere hverdag.
For yderligere oplysninger om Madservice i Nyborg Kommune kan du kontakte funktionsleder for forplejning Ida Skjold Andersen, tlf.nr. 6333 7420 eller skrive til hende på isa@nyborg.dk
For yderligere oplysninger omkring Rosengården kontakt distriktsøkonoma Hanne Dall Jensen, tlf. nr. 6333 73 69 eller skriv til hende på haje@nyborg.dk