Print Tip en ven

Generelt om barselsorlov

Når I venter barn eller skal på orlov, skal I huske at informere jeres arbejdsgivere og kommunen hvor I bor.

Arbejdsgiveren skal have besked af:

  • moren senest tre måneder før fødslen om graviditeten og om det forventede tidspunkt for fødslen
  • faren senest fire uger før, hvis faren ønsker at holde to ugers barselsorlov enten umiddelbart efter fødslen eller inden for de første 14 uger, efter jeres barn er blevet født
  • begge forældre om, hvornår I vil holde barselsorlov og hvor længe. Dette skal ske senest otte uger efter, at jeres barn er blevet født

Kommunen skal have besked, hvis:

  • I efter orloven genoptager arbejdet helt eller delvist
  • den anden ægtefælle tager orlov
  • I holder orlov samtidig.

Dette gælder uanset, om I modtager barselsdagpenge eller I får løn fra jeres arbejdsgiver, da kommunen betaler en del af den løn, som nogle arbejdsgivere betaler under barselsorlov (refusion). Hvis I giver kommunen forkerte eller manglende oplysninger, kan det betyde, at I skal tilbagebetale løn eller dagpenge. 

I kan tilsammen holde orlov i 52 uger med dagpenge. Desuden har I ret til yderligere 32 uger uden dagpenge.

Før fødslen

Moren har ret til at holde fri i fire uger før fødslen. Skønner din læge, at dit arbejde medfører risiko for dit eget eller fostrets helbred, kan du begynde barselsorloven endnu tidligere.

Efter fødslen: Barselsorlov og fædreorlov

Efter fødslen har moren pligt til at holde fri i to uger. Efter de to uger har moren ret til at holde 12 ugers barselsorlov. Faren har ret til at holde to ugers fædreorlov lige efter fødslen, eller inden for de første 14 uger efter at barnet er født. Fædreorloven skal dog aftales med arbejdsgiveren.

Efter fødslen: Forældreorlov

Efter de i alt 14 uger har forældre ret til at holde 32 ugers forældreorlov. Forældrene kan frit dele de 32 uger mellem sig som de har lyst. For eksempel:

  • I kan begge bruge af de 32 ugers forældreorlov, så I holder 16 uger sammen eller hver for sig
  • faren kan vælge at bruge af de 32 uger inden for morens første 14 uger
  • den ene af forældrene kan holde de 32 uger alene, mens den anden forælder ikke udnytter sin ret til at holde barsel

Alternativt kan den ene af forældrene gemme mellem 8 og 13 uger af sin orlov til senere. Dette kræver ikke arbejdsgiverens accept. Eneste krav er, at orloven skal holdes i sammenhæng, og at den bliver brugt inden barnet fylder 9 år. Hvis arbejdsgiveren accepterer det, er det også muligt at udskyde op til 32 uger af orloven og holde dem drypvis indtil barnet fylder 9 år.

Hvis du skifter job og har udskudt mellem 8 og 13 uger af din barsel, så overføres denne ret til det nye job. Har du aftalt med din tidligere arbejdsgiver at udskyde op til 32 uger, skal du have en ny aftale med din nye arbejdsgiver.

Hvis du har børn under 9 år, som er født inden 26. marts 2002, kan du have orlov til børnepasning tilgode. Læs om orlov til børnepasning (gl. ordning) på borger.dk

Forlængelse af forældreorloven

Forældre, som ikke er på kontant- eller starthjælp, har ret til at forlænge de 32 uger med otte uger, så de får 40 ugers forældreorlov, efter barnet er 14 uger gammelt.

Forældre, der er lønmodtagere eller selvstændige, har ret til at forlænge forældreorloven i yderligere seks uger, dvs. 46 uger fra barnets 14. uge.

Hvis du vælger at forlænge orloven, skal du dog være opmærksom på, at dagpengene i orlovsperioden bliver sat ned, fordi du max kan modtage et beløb, der svarer til dagpenge i 32 uger.

Forældre har mulighed for, men ikke ret til at begynde at arbejde delvist. Det betyder, at du efter aftale med din arbejdsgiver fx kan arbejde på halv tid og være på barsel i den anden halvdel af tiden.

Selvbetjening

Herunder kan du selv beregne hvor lang orlov du kan holde, og hvor meget du kan få i barselsdagpenge. Du kan også læse mere om frister og regler.

Har du digital signatur kan du logge på og se status på din orlov, men bemærk at der kan være fejl i oplysningerne, hvis du har holdt en del af din barsel i 2006 eller tidligere. Kontakt Nyborg Kommunes Borgerservice, hvis du er i tvivl.

Din Barsel - online beregning, status, frister m.m.

Flere oplysninger

Hvis du er studerende og venter barn kan du finde information på hjemmesiden for Statens Uddannelsesstøtte. Du er også velkommen til at kontakte Nyborg Kommunes Borgerservice, hvis du har spørgsmål om barsel og barselsdagpenge.

Statens Uddannelsesstøtte - www.su.dk (åbner i nyt vindue)

Selvbetjening

Betjen dig selv med Din Barsel 

Med Din Barsel kan du selv beregne hvor lang orlov du kan holde, og hvor meget du kan få i barselsdagpenge. Du kan også læse mere om frister og regler.

Selvbetjeningslogo Nyborg.dk - alt for dig

Kontakt

Syge- og barselsdagpenge
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7013

Send os en sikker e-mail via Borger.dk (åbner i nyt vindue)

Du skal bruge dit
nøglekort fra NemId.

Har du ikke et NemId, kan du få et her

Åbningstider

Mandag  10.00 - 15.00
Tirsdag  10.00 - 15.00
Torsdag  10.00 - 16.30
Fredag  10.00 - 13.00

Telefontider

Mandag  9.00 - 11.00
Tirsdag  9.00 - 11.00
Onsdag  9.00 - 11.00
Torsdag  9.00 - 11.00
Fredag  9.00 - 11.00