Print Tip en ven

Generelt om opkrævning

Vi anvender E-boks, derfor skal du huske at tjekke din E-boks , om du har modtaget post eller regninger fra Nyborg Kommune.

Du kan også tilmelde de fleste af dine opkrævninger til PBS.

Betaling af regninger fra Nyborg Kommune, skal foretages via netbank, i bank eller på posthus.

Hvis du ikke er i stand til at betale dine regninger til kommunen, kan du ringe til OPKRÆVNINGSKONTORET og forespørge om en eventuel henstand eller afdragsordning.

Medarbejderne på opkrævningskontoret ser blandt andet på:

  • hvor meget du skylder til Nyborg Kommune
  • afviklingsperiodens længde i forhold til restancen
  • om du tidligere har haft en afdragsordning, og hvordan den er blevet afviklet
  • om du har anden gæld 

Hvis du reelt har mulighed for at betale her og nu, kan du som udgangspunkt ikke få en afdragsordning.

Ved manglende betaling eller henvendelse på rykkerskrivelse, kan restancen uden yderligere varsel blive oversendt til inddrivelse hos SKAT, som kan foretage lønindeholdelse m.m.

Ejendomsskatter

Der gives ikke udsættelse eller afdragsordning ved betaling af ejendomsskatter.

Ejendomsskatter forfalder 1. marts  for perioden 1. januar – 30. juni og 1. september for perioden 1. juli – 31. december. Hvert år i januar måned udsendes ejendomsskattebilletten, hvor girokort for 1. og 2. rate er vedlagt – med mindre du er tilmeldt betalingsservice eller e-boks.

Ved betaling efter denne dato vil der blive tillagt renter med ½ pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Ønsker du at blive tilmeldt betalingsservice, kan du gøre det via netbank eller henvende dig i dit pengeinstitut. Husk ved salg af ejendom at aflevere ejendomsskattebillet og girokort til den nye ejer, da der ikke bliver udsendt girokort i forbindelse med ejendomshandler.

Betaling for  børnepasning

Hvis din betaling er tilmeldt PBS og dit barn skifter fra børnehave/dagpleje til SFO, skal du huske at tilmelde din betaling til PBS på ny.

Modregning

Hvis du har penge til gode - for eksempel overskydende skat, og du samtidig har ubetalte regninger hos Nyborg Kommune, så vil pengene blive brugt til at dække dine udeståender.

Uanset indgåede betalingsaftaler/fastsatte betalingsordninger, vil vi modregne i udbetalinger fra Kommunen og Staten, f.eks. overskydende skat.

Børne- og ungeydelsen modregnes hvis du har gæld vedr. børnepasning.

Hvis du har gæld vedr. for meget udbetalt pension eller boligstøtte, kan kommunen modregne til disse restancer i fremtidige udbetalinger af pension og boligstøtte.

Hvis du modtager kontanthjælp eller pension, kan der modregnes til løbende opkrævning af børnepasning og underholdsbidrag.

Gebyr og renter

Hvis du ikke betaler din regning til det offentlige til tiden, kan du blive opkrævet gebyrer og eventuelt renter.

Gebyrer

Rykker for restancer under 500,00 kr. koster 50,00 kr.

Rykker for restancer over 500,00 kr. koster 250,00 kr.

Taksterne er fastsat af kommunalbestyrelsen, i henhold til gældende lovgivning.

Renter

På nogle restancer opkræves renter i henhold til gældende lovgivning.

Kontakt

Opkrævning
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7000

Send os en sikker e-mail via Borger.dk (åbner i nyt vindue)

Du skal bruge dit
nøglekort fra NemId.

Har du ikke et NemId, kan du få et her

Åbningstider

Mandag  10.00 - 15.00
Tirsdag  10.00 - 15.00
Torsdag  10.00 - 17.30
Fredag  10.00 - 13.00

Telefontider

Mandag  9.00 - 15.00
Tirsdag  9.00 - 15.00
Onsdag  9.00 - 15.00
Torsdag  9.00 - 16.30
Fredag  9.00 - 13.00