Print Tip en ven

Hvornår skal du have pas med?

Når du rejser ud af Danmark, skal du altid have dit pas med dig, medmindre du rejser i Norden.

Rejser til Norden

Da de nordiske lande har en fælles pasunion, skal du som dansk statsborger ikke medbringe pas for at komme ind i andre nordiske lande (Norge, Sverige, Finland og Island). Du skal dog stadig kunne identificere dig, når du opholder dig i udlandet, så medbring alligevel en form for legitimation.

Rejser i Schengen-lande

Danmark er sammen med en række andre lande med i Schengen samarbejdet. Dette betyder, at når du rejser til Belgien, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Tyskland, Spanien eller Østrig, skal du ikke vise pas. Men da du skal kunne bevise dit statsborgerskab, skal du alligevel medbringe dit pas, når du opholder dig i et Schengen-land (gælder ikke de nordiske lande).

Pr. 21. december 2007 er Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet samt Tjekkiet trådt i samarbejdet, hvor grænsekontrollen ved land- og søgrænser er ophævet. For lufttrafikken ophæves grænsekontrollen den 30. marts 2008.

Rejser til andre lande

Rejser du uden for norden og Schengen-området, skal du altid medbringe dit pas, ellers risikerer du at blive afvist ved grænsen. Når du vender tilbage til Danmark, risikerer du desuden at få en bøde.

Børn og pas

Børn skal have deres eget pas uanset alder.

Bemærk, at hvis barnet er indskrevet i forældrenes pas før 1. oktober 2004 og stadig er under 15 år, skal det i udgangspunktet ikke have eget pas. Men der er lande, som ikke accepterer, at et barn er indskrevet i forældrenes pas. For eksempel skal dit barn have sit eget pas, hvis I gerne vil rejse ind i Bulgarien eller USA. Er du i tvivl, kan du henvende dig til dit rejsemåls ambassade i Danmark.

Ambassader og konsulater i Danmark - Borger.dk (åbner i nyt vindue)

Kontakt

Servicekontor
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7752
E-mail: servicekontor@nyborg.dk

Send en sikker e-mail

Åbningstider

Mandag  10.00 - 15.00
Tirsdag  10.00 - 15.00
Torsdag  10.00 - 16.30
Fredag  10.00 - 13.00

Telefontider

Mandag  9.00 - 11.00
Tirsdag  9.00 - 11.00
Onsdag  9.00 - 11.00
Torsdag  9.00 - 11.00
Fredag  9.00 - 11.00