Mistet pas
Hvis du mister dit pas i Danmark, skal du henvende dig til Borgerservice, der annullerer passet, så det ikke længere er gyldigt. Herefter kan du søge om et nyt pas, som du selv skal betale.
Anmeld mistet pas online her på siden.
Hvis du mister dit pas i udlandet, skal du melde det til politiet og bede om en politirapport eller en kvittering. Den skal du tage med til den danske ambassade i det pågældende land sammen med to pasbilleder, der lever op til reglerne for foto til pas. Ambassaden kan udstede et nyt midlertidigt pas (nødpas), der gælder, til du kommer tilbage til Danmark. Du skal betale et gebyr eller timebetaling for udstedelsen af nødpasset.
Husk også at melde det til Borgerservice/politiet hvis et forsvundet pas dukker op igen. Det er ulovligt at rejse med et pas, der er meldt stjålet - også selvom det er dit eget!
Blanketten nedenfor kan underskrives med digital signatur og sendes elektronisk til Nyborg Kommune. Har du ikke digital signatur, kan blanketten også printes ud og afleveres/sendes til Nyborg Kommunes Borgerservice.
Anmeld mistet pas (åbner i nyt vindue).