Julemarked på Mads Lerches Gård 2011
Lørdag 10. december og søndag 11. december åbnes dørene til årets julemarked på Mads Lerches Gård.
Julehygge i Mads Lerches Gård
Juleknas, hjemmebrygget øl, glögg, levende værksteder, julegaveideer, aktiviteter for børn, fynske museumsbutikker, smeden arbejder… ja, der er alt, hvad hjertet begærer, når vi slår dørene op dette års julemarked på Mads Lerches Gård i Nyborg.
Julemandens kane er sat frem og juletræerne er pyntet i gården. Kom og oplev den gode gammeldags julestemning på byens gamle købmandsgård. Køb den bedste julegave i de mange fine boder – her er håndlavede børster, gode ting i uld og træ, fynske museumsbutikker, bagerens bedste julebag, honning til julens søde sager, kurve, gammeldags julepynt og meget mere.
Oplev de levende værksteder
Glasmageren brænder glasperler, børstenbinderen, pilefletteren, bamsemageren, træsnitteren og smeden arbejder. Folkemusikere underholder i løbet af dagen. Byens hyggeligste Gæstgiveri byder på lun frokost eller en kop varm kaffe i løbet af dagen. Måske kan du være heldig at møde den gamle købmandsnisse Mads på museet - men pas på, han er drillesyg.
På Nyborg Slot er der Fynske Museers Julemarked med boder fra museumsbutikker fra hele Fyn. I Slotsgade og på Torvet foran Rådhuset er der boder og stemning.
Tid og sted
Weekenden 10. – 11. december kl. 10.00 til 15.00 Mads Lerches Gård, Slotsgade 11, 5800 Nyborg
Gratis entré
Arrangør:
Østfyns Museer og Museumsforeningen i Nyborg
Læs mere på www.ostfynsmuseer.dk (åbner i nyt vindue)
For yderligere oplysninger
Kontakt Museumsinspektør Eva Becher på tlf. 6531 0207 eller e-mail: ebe@nyborg.dk
Se billeder fra sidste års julemarked her.