Print Tip en ven

Kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyring - oplysning om certificering, indsats og resultater.

Nyborg Kommune har opbygget et kvalitetsstyringssystem, der skal medvirke til at sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet, som beskrevet i kvalitetsstyringsloven.

Systemet skal derved være med til at sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen indenfor natur- og miljøområdet. Systemet skal forbedres løbende og skal være godkendt (certificeret).

Nyborg Kommunes kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet blev certificeret den 9. november 2009, hvor firmaet DS Certificering foretog en grundig gennemgang af systemet. Alle ansatte, der er omfattet af systemet, blev udspurgt om opgavevaretagelsen.

Certificeringen betyder, at kommunen har opfyldt de krav, der er stillet i kvalitetsstyringsloven.

Kvalitetsstyringssystemet skal godkendes 1 gang årligt. Godkendelse blev opnået 4. oktober 2010 og 5. oktober 2011, hvor DS Certificering igen gennemgik systemet sammen med personalet, der varetager kommunens natur- og miljøopgaver.

Kvalitetsstyringssystemet består af:

  1. Politik og mål, der gennemgås og evt. revideres årligt
  2. Tværgående procedurer, som bl.a. omfatter håndtering af dokumenter, brug af eksterne rådgivere, brugertilfredshedsundersøgelser, ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet og gennemgang (intern audit) af systemet
  3. Sagsbehandlingsprocedurer, der er beskrivelser af fremgangsmåderne ved sagsbehandling indenfor fagområderne (natur, industri, drikkevand, spildevand, vandløb, landbrug m.m.)

En fyldestgørende beskrivelse af kvalitetsstyringssystemets opbygning og bestanddele kan ses her (pdf åbner i nyt vindue)

Nyborg Kommunes kvalitetspolitik og -mål fremgår her (pdf åbner i nyt vindue) 

Ledelsen skal 1 gang årligt evaluere kvalitetsstyringssystemet. De sidste evalueringer kan hentes nedenfor:

Ledelsens evaluering 20. december 2011 (pdf åbner i nyt vindue)
Ledelsens evaluering 20. december 2010 (pdf åbner i nyt vindue)
Ledelsens evaluering 21. oktober 2009 (pdf åbner i nyt vindue)
Ledelsens evaluering 11. september 2008 (pdf åbner i nyt vindue)

Der kan søges aktindsigt i alle godkendte procedurer efter almindelige regler herom. Hvis I vil vide mere om kvalitetsstyringssystemet, kan vi kontaktes pr. mail eller telefonisk.

Bjarne Kristoffersen, tlf. 6333 6829, e-mail: bjar@nyborg.dk
Irene Andersen, tlf. 6333 7148, e-mail: ira@nyborg.dk

Kontakt

Teknik- og Miljøafdelingen
Nørrevoldgade 9
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7000
E-mail:
teknik-miljoeafdelingen@nyborg.dk

Send en sikker e-mail

Telefontider

Mandag 9.00 - 15.00 
Tirsdag 9.00 - 15.00
Onsdag 9.00 - 15.00
Torsdag 9.00 - 16.30
Fredag 9.00 - 13.00

Åbningstider

Mandag 9.30 - 15.00 
Tirsdag 9.30 - 15.00
Torsdag 9.30 - 16.30
Fredag 9.30 - 13.00