Social- og sundhedshjælperuddannelse
Kunne du tænke at gøre noget godt for dig selv og andre, så skal du blive social- og sundhedshjælper.
Som social- og sundhedshjælper får du et indholdsrigt arbejdsliv med mange gode og positive oplevelser i dit møde med vores ældre medborgere.
Du bliver mødt med smil og glæde, når du møder op hos borgeren for at støtte og vejlede i at få hverdagen til at hænge sammen. Du får en god snak og en viden om hvordan livet har formet sig for den enkelte.
Du vil hver dag gå hjem fra dit arbejde og føle, at du har gjort en forskel. Det er netop derfor, du skal søge uddannelse til social- og sundhedshjælper.
Nyborg Kommune optager 50 social- og sundhedshjælperelever om året – 25 til 1. marts og 25 til 1. september.
Der er optagelse hele året blot du sender en ansøgning med ønsket om, hvornår du vil starte, kan der straks laves en aftale, såfremt der er ledige pladser.
Vi optager sammen med Social- og Sundhedsskolen Fyn, og teoriundervisningen foregår i Svendborg afdelingen. Uddannelsen forløber over 14 måneder fordelt på 24 ugers teori og cirka 30 ugers praktik + ferie.
For at blive optaget skal du opfylde mindst et af følgende adgangskrav:
- gennemført grundforløb
- mindst 1 års anden uddannelse
- 1 års arbejdsmæssig erfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folke-skolen
- have anden relevant erfaring, herunder for eksempel grundforløb i erhvervsuddannelserne eller tilsvarende kvalifikationer fra udlandet
Derudover skal du:
- have interesse og udvise engagement for uddannelsen og arbejdet inden for uddannelses-området
- have interesse og lyst til at indgå i positivt samarbejde med andre mennesker
- have social forståelse
- have interesse for fortsat personlig udvikling
Du får løn under uddannelsen.
Er du 25 år eller derover, har du mulighed for at få voksenelevløn svarende til løntrin 11. Du skal dog opfylde følgende kriterier:
- 1 års relevant erhvervserfaring med opgaver inden for pleje- og omsorgsområdet til voksne med mindst 24 timer pr. uge i gennemsnit inden for de seneste 4 år
- Du skal dokumentere dette via lønsedler eller anden dokumentation fra arbejdsgiver med oplysninger om ansættelses varighed og timetal pr. uge
Er du over 25 år, men opfylder ikke ovenstående kriterier, har du dog stadig mulighed for at søge voksenelevløn. Nyborg Kommune har mulighed for at tildele enkelte elever, der ikke opfylder kriterierne, voksenelevløn.
For yderligere oplysninger kontakt
Nyborg Kommunes uddannelseskoordinator Maj-Brit Bruun Madsen
Tlf: 6333 6703 eller mobil 5159 9303
E-mail: mbm@nyborg.dk.
Du kan læse mere om uddannelsen på Social- og Sundhedsskolen Fyns hjemmeside www.sosufyn.dk (åbner i nyt vindue.
Du kan finde ansøgningsskemaet på Social- og -sundhedsskolen Fyns hjemmeside www.sosufyn.dk (åbner i nyt vindue).
Ansøgningen skal du sende til Nyborg Kommune, Stationsvej 15, 5853 Ørbæk, mærket: Maj-Britt Bruun Madsen.
Vi glæder os til at høre fra dig