Print Tip en ven

Sundhedsaftale

Formålet med sundhedsaftalerne er at skabe sammenhæng i de borgerforløb, der går på tværs af kommune og region. Således er sundhedsaftalerne grundlaget for det samarbejde, der finder sted mellem kommune, region og almen praksis.

Med grundlag i sundhedslovens § 205 er der indgået en sundhedsaftale mellem Region Syddanmark og hver af de 22 kommuner i regionen.

Sundhedsaftalen består af en række dokumenter. En del er fælles for alle kommuner, mens enkelte dele er specifikke for den enkelte kommune. For hver kommune består sundhedsaftalen med regionen af nedenstående dokumenter:

  • Sundhedskoordinationsudvalgets vision ”Fælles sundhed”
  • Grundaftalen for sundhedsaftalerne 2011-2014, der omfatter de seks obligatoriske indsatsområder, som er fastlagt i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 778 af 18/08/2009 om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler samt fem aftaler om tværgående temaer
  • En begrebs- og definitionsliste til grundaftalen
  • Fællesspecifikke aftaler mellem det sygehus og kommunerne i det sygehusområde, kommunen er tilknyttet
  • Individuelle specifikke aftaler for den pågældende kommune

Sundhedsaftalerne 2011-2014 for Nyborg Kommune er blevet godkendt i Byrådet 25. januar 2011 og i Regionsrådet i Region Syddanmark 31. januar 2011. Sundhedsaftalerne er herefter sendt til endelig godkendelse i  Sundhedsstyrelsen. Sundhedsaftalerne er trådt i kraft pr. 1. februar 2011 og er gældende til og med 2014.

Læs Sundhedsaftale, grundaftale her (pdf åbner i nyt vindue) 
Læs Sundhedsaftale, bilag til grundaftalen her (åbner i nyt vindue) 
Læs Sundhedsaftale, specifikke aftalepunkter (pdf åbner i nyt vindue) 

Kontakt

Sundhedsafdelingen
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7000
E-mail: sundhedsafdelingen@nyborg.dk 

Send en sikker e-mail 

Åbningstider

Mandag 9.30 - 15.00 
Tirsdag 9.30 - 15.00
Torsdag 9.30 - 16.30
Fredag 9.30 - 13.00

Telefontider

Mandag 9.00 - 15.00 
Tirsdag 9.00 - 15.00
Onsdag 9.00 - 15.00
Torsdag 9.00 - 16.30
Fredag 9.00 - 13.00

Link til sundhed.dk - den fælles offentlige sundhedsportal. Her får du adgang til de informationer, du har brug for som patient eller pårørende (åbner i nyt vindue).

Link til dr.dk's sundhedsportal. En guide om sundhed og sygdom i Danmark (åbner i nyt vindue)