Print Tip en ven

Handicaprådets handicappris

Se kriterier for tildeling af Handicaprådets handicappris nedenfor.

Hvem kan indstilles til handicapprisen?

  • Borgere med bopæl i Nyborg Kommune, som har ydet en særlig indsats til gavn for handicappede borgere i kommunen i det forløbne år.
  • En handicappet borger, der på trods af ét eller flere handicap, har bevaret et aktivt liv, og som derfor, med sit eksempel, bidrager med at hjælpe andre i samme situation.
  • Foreninger samt foreningens frivillige ledere, som aktivt påtager sig forpligtelsen til at forsøge integreret personer med handicap i foreningens aktiviteter.
  • Virksomheder, erhvervsdrivende og institutioner som medvirker til ansættelse og beskæftigelse af personer med handicap.
  • Virksomheder, erhvervsdrivende, butiksindehavere, institutioner samt andre steder hvor der er offentlig adgang, som har medvirket til at skabe tilgængelighed for personer med handicap.

Hvem kan indstille?

  • Enhver borger etc. i Nyborg Kommune.
  • Indstilling kan ske på et hvilket som helst tidspunkt af året.
  • Indstillingen skal være skriftlig og begrundet.
  • Handicaprådet kan ligeledes selv indstille kandidater til Handicapprisen.
  • Forinden har der været indrykket kriterier for tildelingen i de lokale medier.
  • Indstilling fremsendes til Handicaprådet i Nyborg Kommune, Socialafdelingen, Egevangsvej 2, 5540 Ullerslev.

Hvem udpeger årets prisvinder?

Handicaprådet beslutter på rådsmødet i maj måned, hvem der skal tildeles årets handicappris.

Tidspunktet for uddeling af prisen?

Handicapprisen uddeles hvert år i juni måned.

Hvad består handicapprisen af?

Prisen består af et kunstværk fra en lokal kunstner. Det være sig stenkunst, keramik, maleri eller andet. Dette afgøres af handicaprådet hvert år. På kunstværket påsættes der navneinskription på prismodtageren, samt årstal for tildelingen. Udgiften til det valgte kunstværk må ikke overstige kr. 3.000,00.

Hvem foretager tildelingen?

Handicaprådets formand og næstformand, som begrunder valget af prismodtager.

Markering af uddelingen?

Den lokale presse indkaldes. Der er offentlig adgang i forbindelse med tildelingen. Alle foreslåede og forslagsstillede inviteres ligeledes.

Således vedtaget på Handicaprådsmøde den 29. januar 2009.

Kontakt

Socialafdelingen
Egevangsvej 2
5540 Ullerslev
Tlf. 6333 7000
E-mail: socialafdelingen@nyborg.dk

Send en sikker e-mail

Telefontider

Mandag 9.00 - 15.00 
Tirsdag 9.00 - 15.00
Onsdag 9.00 - 15.00
Torsdag 9.00 - 16.30
Fredag 9.00 - 13.00

Åbningstider

Mandag 9.30 - 15.00 
Tirsdag 9.30 - 15.00
Torsdag 9.30 - 16.30
Fredag 9.30 - 13.00