Alkoholbevilling
Ønsker du at servere alkohol i din virksomhed?
For at servere alkohol skal du have en bevilling. Du skal søge om alkoholbevilling hos det lokale politi. En alkoholbevilling er gratis.
På politiets hjemmeside finder du de nødvendige blanketter, og du kan læse mere om, hvordan du søger alkoholbevilling eller får fornyet din nuværende bevilling. Du har også mulighed for at få hjælp til ansøgningen i den udarbejdede minivejledning.
Minivejledning til ansøgning om alkoholbevilling (pdf åbner i nyt vindue)
Fyns Politi - alkoholbevilling (åbner i nyt vindue)
Restaurationsplan
Det er hensigten, at restaurationsplanen skal tjene to overordnede formål. For det første skal planen fungere som en vejledning for restauratøren, der ønsker at søge om alkoholbevilling til sin restaurationsvirksomhed, og for det andet skal den udgøre det planmæssige grundlag for bevillingsnævnets behandling af konkrete bevillingsansøgninger.
Læs hele restaurationsplanen her (pdf åbner i nyt vindue).
Mødeplan
Der holdes møde på nedenstående datoer i 2011:
onsdag 9. februar, onsdag 18. maj, onsdag 7. september og 26. oktober.
Alle møder afholdes på rådhuset kl. 15.30. Der er ikke offentlig adgang til møderne.
Ophør af alkoholbevilling
Når bevillingsansøger modtager en alkoholbevilling, er der samtidig oplyst, hvilken dato bevillingen udløber.
Bevillingshaver skal inden udløbsdatoen henvende sig til Fyns Politi for at søge om fornyelse af sin bevilling.
Ansøger bevillingshaver ikke om fornyelse af alkoholbevillingen, har bevillingshaver ingen alkoholbevilling efter udløbsdatoen.
Benytter bevillingshaver ikke længere sin alkoholbevilling, skal bevillingshaver meddele dette til Fyns Politi og Bevillingnævnet i Nybogr Kommune.