Pasningsgaranti

I henhold til Dagtilbudsloven §§ 23 og 27 er alle børn garanteret pasning fra de er 26 uger og indtil skolestart.

Pasningsgarantien er en sikkerhed for, at barnet tilbydes plads i dagtilbud. Det er ikke en garanti for et tilbud om plads i en bestemt institution.

I Nyborg Kommune er der pasningsgaranti med et varsel på 2 måneder til den efterfølgende 1. eller 16. i måneden - afhængig af dagtilbudstype.

Garantidato
Garantidatoen kan ses i den Digitale Pladsanvisning under dit barns faneblad, når opskrivningen er behandlet af Borgerservice. Man ser garantidatoen ved at trykke på detaljer under opskrivningen.

Sidst opdateret 29. september 2014