Brug af dagtilbud i anden kommune

Der er mulighed for pasning i en anden kommune, end den du bor i.

Det betyder, at dit barn kan blive opskrevet til dagtilbud i Nyborg Kommune, selvom du ikke er bosat i Nyborg Kommune. 

Du kan også søge om dagtilbud i en anden kommune, hvis du har bopæl i Nyborg Kommune. Du skal kontakte den pågældende kommune for nærmere information om deres regler og evt. ventelistelukning.

I forbindelse med flytning til/fra Nyborg Kommune er det muligt at bibeholde sit nuværende dagtilbud. Den nye kommune, du bosætter dig i, overtager opkrævningen af forældrebetalingen og yder tilskud efter gældende regler.

Ved flytning fra en kommune til en anden skal kommunerne kontaktes hurtigst muligt, når flyttedatoen ligger fast.

Du skal være opmærksom på, at det kan være dyrere at få passet dit barn i en anden kommune, hvis dagtilbuddet er dyrere end et tilsvarende dagtilbud, i den kommune du bor i. Det er den kommune du bor i, der opkræver forældrebetalingen og den evt. ekstra forældrebetaling.

Det er ikke muligt at benytte dagtilbud i flere kommuner.

Kontakt Pladsanvisningen for nærmere information

 

Sidst opdateret 14. januar 2015