Landzonetilladelser

Der skal typisk søges om landzonetilladelse til genopførelse/udskiftning af boliger, tilbygning til erhverv, anlæg af søer og til private garager/udhuse over 50 m². En boligtilbygning vil normalt ikke kræve landzonetilladelse.

Landzonelovgivningen administreres af Teknik- og Miljøafdelingen, hvor borgere og virksomheder kan få hjælp og vejledning i forbindelse med et bygge- eller anlægsprojekt.

Lovgivningen omfatter det åbne land og landsbyer, der ikke er byzone.

I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.
Der er dog en del undtagelser.

Anmeldelse efter § 37

Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom kan tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og én bolig, samt lager- og kontorformål m.v. på visse betingelse.
Anvendelse af bygninger til ovennævnte formål må kun ske efter forudgående anmeldelse til Teknik- og Miljøafdelingen. Teknik- og Miljøafdelingen skal behandle sagen inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget. Bemærk at der skal søges om byggetilladelse, hvis der skal ske ombygning.

Der er nærmere redegjort for reglerne i vejledningen.

Selvbetjening

Ansøgningsskema til ansøgning om landzonetilladelse - pdf
Vejledning til ansøgning om landzonetilladelse

Sidst opdateret 18. februar 2019