Slipshavn

Slipshavn ligger på den lægivende side af pynten Knudshoved ved Nyborg.

Det er en lille naturlig havn, der har været benyttet gennem århundreder.

Der blev i 1656 opført en fire meter høj skanse på stedet, som skulle beskytte danske orlogsfartøjer, når de lå i havnen. Fra midten af 1800-tallet opstod der et lille bebyggelsesmiljø med toldbygning og lodseri. I 1885 blev området omdannet til marinestation. Senere fungerede det også som luftmarinestation, og der blev bygget en række bygninger - blandt andet en hangar. I nyere tid har bygningerne huset Marinehjemmeværnets skole.

Du finder Slipshavn på adressen Slipshavnsvej, 5800 Nyborg.

Holder du museknappen inde, kan du dreje 360 grader rundt.

Sidst opdateret 08. februar 2017