Vandretur på Slagmarken

Vandreruten til Slagmarken uden for Nyborg begynder ved Nyborg slot.

Når man går uden for det imponerende voldanlæg bag Nyborg Slot og følger den lille sti langs den maleriske Ladegårds Å, begiver man sig samtidigt på en vandring i Danmarkshistorien. Her stod et af Danmarkshistoriens største og vigtigste slag mellem Danmark og Sverige i 1659. Når man ser ud over markerne for de dramatiske begivenheder, kan man stadig under fuglenes sang fornemme en buldren fra hestenes hove, se kolonnerne marchere frem som en svag dis over bakkerne, høre skrigene, og som en fjern torden drønene fra kanoner og musketter. 20.000 mand stødte sammen her - mere end 3.000 blev dræbt. Den danske hær og dens allierede sejrede.

Læs hele folderen om Vandretur på Slagmarken her 

Sidst opdateret 25. oktober 2015