Offentlige arrangementer

Du skal ansøge om afholdelse af et offentligt arrangement, hvis du ønsker at benytte offentlige arealer. Du skal tidligst søge 6 måneder før arrangementets start.

Markedspladsen ved Danehofmarked

Eksempler på arrangementer:

  • Udstilling / marked
  • Cirkus
  • Cykelløb / Motionsløb
  • Demonstration

Ansøgningen foregår elektronisk via selvbetjeningsløsning i infoboksen til højre.

Tip til at udfylde ansøgningen

For at finde området på kortet, er der en lille hvid firkant øverst i kortet. Der kan du skrive et vejnavn f. eks. Torvet, så zoomer kortet ind til det område.
Under bemærkninger, beskrives arrangementet, samt  dato og  varighed.
Under dokumenter vedhæftes relevante bilag.

Skal du bruge telt eller en scene der ikke er omfattet af certificeringsordningen jf. byggelovens (BGL) kapitel 3A og 3B §§15A og 15B, kræver den en byggetilladelse jf. BGL §2 stk. 3 eller stk. 4.

Byggetilladelse skal ansøges via nedenstående link.

https://www.bygogmiljoe.dk/?myndighed=k450
(information om sagsbehandlingstider kan oplyses ved kontakt til Nyborg Kommunes byggesagsgruppe)

Når du har afsendt din ansøgning, vil du modtage en kvittering. Du skal være opmærksom på, at kvitteringen ikke er den endelige afgørelse på ansøgningen. Afgørelsen vil blive tilsendt på e-mail.

Brandmyndighedens tilladelse via e-mail: beredskabfyn@beredskabfyn.dk

Ledige pladser

Du kan finde ud af om pladsen/arealet er ledig, ved at sende en e-mail til lez@nyborg.dk eller ringe på tlf. 6333 6839.

Undtagelser

Private arrangementer

Ved private arrangementer på offentlige arealer, som fx gadefester o.lign., skal denne selvbetjeningsløsning ikke benyttes, da der ikke er adgang for offentligheden.  For at ansøge om lån af offentlige pladser/arealer, skal du sende en e-mail med information om arrangementet til e-mail: teknik-miljoeafdelingen@nyborg.dk.

Demonstration med kort varsel

Du skal være opmærksom på, at hvis du vil afholde en demonstration med kort varsel, så skal du ikke benytte selvbetjeningsløsningen. Du skal i stedet kontakte politiet omgående pr. telefon eller e-mail.

Politiets kontaktoplysninger kan findes på www.politi.dk

Bemærk: Sagsbehandlingstiden er 5 hverdage fra sagen er fuldt oplyst.

For yderligere oplysninger, kontakt

Lene Zinck, tlf. 6333 6839, e-mail: teknik-miljoeafdelingen@nyborg.dk

Ansøg om offentligt arrangement

Sidst opdateret 12. november 2016