Velkommen til Plejecenter Tårnparken

Plejecentret Tårnparken ligger i hjertet af Nyborg og er omgivet af by, havn og vold.

Plejecenter Tårnparken

Centeret er bygget i to etager og har 41 boliger fordelt i 5 boenheder.

35 af boligerne er 2 rums boliger, som indeholder badeværelse, soveværelse og stue med lille tekøkken.

De resterende 6 boliger er et-rums boliger med stue og soveværelse i ét rum med eget badeværelse.

Alle boliger har udgang til vores lyse fællesrum, som er indrettet med køkken, spiseplads og TV stue. Fællesrummet har udgang til forskellige terrasser samt husets velanlagte have. Vi har en skøn pavillon med havemøbler, hvor du har mulighed for at sidde og nyde en stille stund alene eller sammen med din familie eller andre beboere.

Tårnparkens venner bidrager på frivillig basis med forskellige arrangementer, underholdning, udflugter og andre praktiske opgaver, som du har rig mulighed for at deltage i.

Plejecenter Tårnparken danner rammen om en god og tryg hverdag med drys af stjernestunder, der inddrager beboere såvel som pårørende. For os er intet vigtigere end den enkelte beboeres trivsel. Derfor ønsker vi at skabe en god tilværelse efter dit behov og ønsker - gennem et kompetent, personligt og tværfagligt samarbejde, hvor medindflydelse og et aktivt liv er nøgleordet.

Henvendelse kan ske til centeret for yderligere oplysninger, og du er altid velkommen til at besøge os eller gå en tur i området.

Plejecenter Tårnparken
Tårnparken 42
5800 Nyborg
Tlf. 6333 7010
P-nr. 101 228 3454

Centerleder Kirsten Skibsted Olesen, tlf. 6333 7628, mobil: 4010 0922, e-mail: kso@nyborg.dk

 

Du skal være opmærksom på, at udbyderen af servicen sætter en eller flere cookies på din computer, når du trykker på afspil video. Læs om cookies

Sidst opdateret 19. oktober 2018