Demens

Har du mistanke om begyndende demens hos dig selv eller andre? Er du pårørende eller ven/bekendt/nabo til en demensramt person? Har du allerede fået en demensdiagnose?

Demens

Hvert år rammes ca. 15.000 mennesker i Danmark af en demenssygdom. I menuen til venstre finder du relevant information om demens, dagcentre, demenscafé og tilbud om rådgivning og pårørendegrupper i Nyborg Kommune.  

Demens er en samling af symptomer, som skyldes sygdomme i hjernen. Demens medfører bl.a. svækkelse af hukommelsen, nedsat koncentration, sprogproblemer og nedsat orienteringsevne. Personlighed og følelseslivet kan også blive påvirket. Halvdelen af alle demenstilfælde skyldes sygdommen alzheimer. Andre årsager kan være blodpropper i hjernen eller hjerneblødning.

Hvad kan gøre hverdagen lettere? 

  • Vær åben om de problemer, der opstår, og tag imod hjælp og støtte fra familie og venner.

  • Søg professionel hjælp tidligt i forløbet.

  • En struktureret, forudsigelig og aktiv hverdag kan øge trivslen for den enkelte.

Hvor kan jeg få hjælp? 

Nyborg Kommunes demenskoordinatorer kan støtte, vejlede og hjælpe. 
Der  er flere former for demenssygdomme, og ingen ved, hvordan en demenssygdom udvikler sig hos den enkelte. 

Du kan bl.a.:

Ringe til Demenslinien - Alzheimerforeningens telefonrådgivning på tlf. 5850 5850.

Kontakte en af Nyborg Kommunes demenskoordinatorer

Det er vigtigt, at du fra starten, når du har fået diagnosen fra lægen, lægger planer sammen med dine nærmeste og taler med dem om fremtiden.
Det er også vigtigt, at du ikke går alene med de problemer, som demenssygdommen kan medføre. 

Brug dine omgivelser så meget som muligt, du får brug for deres hjælp. I starten er det måske kun de andres forståelse, du har behov for. Men senere bliver der også praktiske opgaver. 

Find ud af, hvem du kan regne med, og hvem der vil støtte dig. Tal med dem, så de forstår, at tingene vil ændre sig.

Få mere information om demens her:

www.demensnet.dk
www.demensramt.dk
www.videncenterfordemens.dk
www.alzheimer.dk 

 

Sidst opdateret 15. oktober 2018