Motionstips til din hverdag

Fysisk aktivitet har en lang række positive sundhedsvirkninger, og det er aldrig for sent at komme i gang med at motionere.

Det er vigtigt, at du vælger aktiviteter som passer til dig og din hverdag. Men du skal huske at holde pause, planlægge og prioritere din motion, så du ikke overanstrenger dig selv.

Vi anbefaler, at du bevæger dig ca. 2 x 15 minutter hver dag. Du kan evt. finde en motionsven, som du sammen kan planlægge og prioritere de fysiske aktiviteter med.

Der er mange muligheder for fysisk aktivitet i din hverdag, som ikke behøver koste noget. Her er et par forslag til, hvordan du kan kombinere fysisk aktivitet med dine hjemlige omgivelser:

  • Brug trapperne til at få pulsen op.
    Gå op og ned ad trapperne et par gange om dagen. Vælg altid trapperne frem for elevator eller rulletrapper.
  • Brug gulvet til at træne din balance
    Læg dig på gulvet og træn dig i at komme op igen. Det får din puls op og træner din balance.
  • Træn din balance mens du børster tænder. 
    Du kan træne din balance ved at stå på ét ben, mens du børster tænder. Du kan også træne balancen ved, at tage lange skridt når du går.
  • Træn balancen når du ser fjernsyn
    Prøv at sætte hælene i gulvet mens du sidder på en stol, og løft forfødderne fra side til side. 

Her kan du læse mere om motionstilbud i Nyborg Kommune

Sidst opdateret 21. september 2014