Sådan planlægger du dine indkøb

Det kan være svært, at købe billigt og sundt ind hvis du er alene. Planlæg dine måltider for en hel uge.

Det kan være en god ide, at lægge en menuplan for en hel uge ad gangen. På den måde får du overblik over dine måltider, og du kan købe ingredienser, som du kan bruge i flere retter.
Som ældre er det vigtigt, at du planlægger dine måltider, så du også får varieret kost og får opfyldt alle dine næringsbehov.

Her er nogle enkelte tips til, hvordan du gør det lettere og billigere at købe ind, og samtidig undgår at smide for meget mad ud. 

  • Mange super markeder har små færdigretter på frost, som du kan købe og tø op efter behov. 
  • I mange supermarkeder kan du købe mindre portioner grøntsager og frugter. Ved at købe mindre pakninger undgår du, at grøntsagerne eller frugterne bliver for gamle.
  • Du  kan købe større pakninger af kød, som du kan fryse ned i mindre portioner, der passer til dine behov.
  • Lav gerne større portioner mad og frys dem ned i mindre portioner. Så har du altid sunde måltider i fryseren.
  • Hvis du har svært ved at finde motivationen til at spise i løbet af dagen, anbefaler vi dig at besøge én af Nyborg Kommunes caféer. Der kan du spise sunde og billige måltider i hyggelige omgivelser.
  • Du kan også finde en mad-ven, som du kan lave mad og spise sammen med et par gange om ugen. Det er både billigere og mere motiverende at være to.

Sidst opdateret 21. september 2014