Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem § 110

Formålet med dækning af tabt arbejdsfortjeneste 

Formålet er at give forældre mulighed for at passe deres barn under 18 år i hjemmet og modtage kompensation for det indtægtstab de har, fordi de ikke kan arbejde i fuldt omfang.

Hvem kan få hjælp?

Du kan efter lovgivningen få tabt arbejdsfortjeneste, hvis du er forælder til et barn under 18 år, der har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

”Indgribende” betyder, at lidelsen har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

”Kronisk” lidelse betyder, at lidelsen normalt varer i flere år, og ofte i hele barnealderen.

”Langvarig” lidelse betyder ikke, at det skal være en uhelbredelig lidelse. Der lægges vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere.

Det skal være en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at dit barn skal passes i hjemmet, og det skal være mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet.

Eksempler hvor der kan gives tabt arbejdsfortjeneste:

  • Barnet har stort behov for pleje og overvågning, fordi det er fysisk svagt eller ofte får sygdomsanfald.
  • Barnet har stort behov for tilsyn, fordi det ikke kan overskue sine handlinger og derfor risikerer at komme til at skade sig selv eller andre.
  • Barnet sover meget lidt eller uroligt om natten, så forældrene ofte skal hjælpe barnet om natten.
  • Barnet skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser.

Hvad består hjælpen af?

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste fra få timer om ugen eller måneden og op til fuld tid (37 timer pr. uge).

Tabt arbejdsfortjeneste fastsættes efter lovgivningen på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Der er dog et maksimumbeløb på 31.249 kr. pr. måned (2019).

Der beregnes bidrag til pensionsordning og ATP efter særlige regler.

Du skal dokumentere dit indtægtstab med lønsedler fra din arbejdsgiver.

Ved beregningen bliver der taget hensyn til sparede udgifter, når du får tabt arbejdsfortjeneste, fx transport til og fra arbejde og/eller udgift til dagtilbud (ved fuldtids tabt arbejdsfortjeneste).

Sådan søger du om dækning af tabt arbejdsfortjeneste

Hvis du ønsker at søge om tabt arbejdsfortjeneste, skal du udfylde ansøgningsskemaet på borger.dk. Her kan du også læse mere om tabt arbejdsfortjeneste.

www.borger.dk

Du kan også kontakte Socialafdelingen på tlf. 6333 7900 eller pr. mail via din e-Boks, hvis du ønsker at søge om tabt arbejdsfortjeneste. Du kan også sende et brev.

Du kan forvente at blive kontaktet af en medarbejder fra kommunen, senest 2 uger efter kommunen har modtaget din ansøgning.  Medarbejderen vil informere dig om det videre forløb.

Du kan se kommunens sagsbehandlingstider på socialområdet her

Hvad er dit ansvar?

Det er dit ansvar:

  • at opgive relevante oplysninger og medvirke til at klarlægge dine behov og dit barns funktionsniveau, herunder indhentning af lægeoplysninger.
  • at give Socialafdelingen besked, hvis du får ændret behov (større eller mindre) for tabt arbejdsfortjeneste inden næste opfølgning.
  • at dokumentere tabt lønindtægt ved fremlæggelse af lønsedler.

Øvrige relevante oplysninger

Du skal være opmærksom på, at evt. aflastning/afløsning vil blive reduceret, når der bevilges tabt arbejdsfortjeneste.

Du kan kun modtage tabt arbejdsfortjeneste, indtil dit barn fylder 18 år.

Du kan ikke modtage tabt arbejdsfortjeneste, hvis du får fuld løn under ferie.

Læs den faglige uddybning af kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem 

Godkendt i Byrådet 27.11.2018

Sidst opdateret 09. januar 2019