Faglig uddybning af § 97

Faglig uddybning af kvalitetsstandard for ledsagerordning § 97.

Lovgrundlag

§ 97 i Lov om social service.

Visitationskriterier

Der er følgende visitationskriterier for ledsagerordningen:

  • Visitationen sker ud fra en konkret, individuel vurdering.
  • Borgeren skal være mellem 18 og 67 år.
  • Hvis borgeren er bevilget ledsagelse inden det fyldte 67. år, kan bevillingen fortsætte, også efter at borgeren er fyldt 67 år.
  • Det er en forudsætning, at borgeren ikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet. Det gælder fx kørestolsbrugere, blinde/svagtseende, udviklingshæmmede, svært bevægelseshandicappede, hjerneskadede.
  • Ydelsen bevilges, hvis hjælpen ikke kan dækkes ind efter andre paragraffer.
  • Ledsagerordningen gælder som hovedregel ikke for borgere med sindslidelse eller nedsat funktionsevne på grund af sociale forhold. Der skal foretages en konkret, individuel vurdering, om der evt. er behov for socialpædagogisk ledsagelse (se principafgørelse 78-15).
  • Borgere, der er visiteret til en BPA efter § 96 i Lov om social service, kan ikke få ledsagerordning.
  • Borgeren skal kunne give udtryk for – ikke nødvendigvis verbalt – et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter og være bevidst om indholdet i aktiviteten.

Hvad omfatter indsatsen?

Ydelser i relation til ledsagerordningen kan omfatte:

  • Ledsagelse til aktiviteter, som borgeren selv definerer.

Tilknyttede opgaver kan fx være:

  • Hjælpe med overtøj.
  • Klargøre kørestol og/eller gangstativ.
  • Behjælpelig ved toiletbesøg.

Kommunens kvalitetsmål for ledsagerordningen

Hjælpen ydes med respekt for den enkelte borgers holdninger og normer, herunder privatlivets grænser.

Alle afgørelser sker på baggrund af en konkret, individuel vurdering.

Leverancen er i overensstemmelse med formålet med bevillingen.

Ledsageren aflønnes efter grundlønstrin 15, stigende efter 2 år til grundlønstrin 17.

Kommunens opfølgning på bevillingen/indsatsen 

Afdelingslederen fører tilsyn med afgørelserne.

Kommunens opfølgning sker gennem løbende vurdering og personalets observations- og underretningspligt samt gennem det kommunale personrettede tilsyn (§ 148 i Lov om social service).

Bevillingen vurderes efter behov.

Socialafdelingen fører tilsyn med, om leverancekravene er opfyldt.

Sidst opdateret 10. januar 2019