Kvalitetsstandard for kontaktperson for døvblinde § 98

Formålet med kontaktpersonen

Formålet med kontaktpersonen er, at du – uden at være afhængig af venner og familie – bl.a. kan:

  • få besøg af en person, der kan kommunikere med dig
  • få oversat breve m.v.
  • blive orienteret om hverdagen (avislæsning m.v.)
  • blive ledsaget til indkøb, besøg m.v.

Hvem kan få en kontaktperson?

Du kan få en kontaktperson, hvis du er over 18 år og er funktionelt døvblind. 

Hvad består hjælpen af?

Efter Nyborg Kommunes serviceniveau kan hjælpen  fx bestå af:

  • Besøg
  • Orientering om hverdagen
  • Oversættelse af breve m.v.
  • Ledsagelse til indkøb, besøg, møder med myndigheder, aktiviteter, andre møder
  • Information om omgivelserne.

Kontaktpersonen udfører ikke arbejde, som ligger under hjemmeplejens opgaver.

Efter Nyborg Kommunes serviceniveau kan der  i særlige tilfælde bevilges ekstra timer til én rejse pr. kalenderår (max. 14 dage) i Danmark eller udlandet. Du kan søge om tilskud til udgifter forbundet med kontaktpersonens rejse. Hvis du modtager bistandstillæg, kan der blive reduceret i bevillingen af timer til rejse.

Sådan søger du om en kontaktperson

Du kan kontakte Socialafdelingen på tlf. 6333 7904 eller pr. mail via din e-Boks, hvis du ønsker at søge om socialpædagogisk støtte. Du kan også sende et brev.

Du kan forvente at blive kontaktet af en medarbejder fra kommunen, senest 2 uger efter kommunen har modtaget din ansøgning. Medarbejderen vil informere dig om det videre forløb.

Du kan se kommunens sagsbehandlingstider på socialområdet her 

Hvad er dit ansvar?

Det er dit ansvar:

  • At afholde alle udgifter til aktiviteter. Du skal selv betale for eventuel transport til dig og din kontaktperson. I særlige tilfælde kan du søge om tilskud til disse udgifter.

Øvrige relevante oplysninger

Kommunen ansætter kontaktpersonen, som du selv er med til at godkende. Dine familiemedlemmer kan som udgangspunkt ikke ansættes som kontaktperson for dig.

Læs den faglige uddybning af kvalitetsstandard for kontaktperson for døvblinde § 98

Godkendt i Byrådet 27.11.2018

Sidst opdateret 10. januar 2019