Råd og vejledning til veteraner

Nyborg Kommune har udarbejdet en veteranpolitik, som et udtryk for kommunens ønske om og vilje til at støtte Danmarks veteraner og de-res pårørende.

Veteranpolitikken er rettet mod alle hjemvendte veteraner – bosat i Nyborg Kommune – med særlig fokus på de få af de hjemvendte veteraner, der har behov for hjælp til at komme videre med hverdagen efter udsendelse. 

Du kan se veteranpolitikken her

Vejledning og støtte

Nyborg Kommune har udpeget en veterankoordinator med det mål at sikre én indgang til de kommunale tilbud.

Eva Lunde Pedersen, veterankoordinator
Ringvej 3A, 5800 Nyborg

Tlf. 4026 6108
E-mail: veterankoordinator@nyborg.dk 

Veterankoordinatoren hjælper med at ”åbne døre” til afdelinger på tværs af kommunen og kan bl.a. yde råd og vejledning, være bindeled og fungere som f.eks. tovholder, budbringer, bisidder m.m.

Det er også helt i orden at medbringe egen bisidder eller en partsrepræsentant til møder i kommunen, og såfremt der er et ønske om at afholde mødet andre steder end på f.eks. Jobcentrets kontorer, er det også muligt.

Kontakt gerne Eva Lunde Pedersen og lav en aftale.

Indsatser

For at sikre at den enkelte veteran får den rette hjælp, er det for Nyborg Kommune vigtigt, at vi yder en individuel sagsbehandling med udgangspunkt i den enkeltes specifikke situation.

Eksempler på tilbudsmuligheder:

  • En helhedsorienteret udredning, der dækker veteranens samlede livssituation og afklarer støttebehov.
  • Formidling af kontakt til det nationale veterancenter.
  • Kontakt til støttenetværk for veteraner og pårørende.
  • Særligt tilrettelagt forløb i Jobcentret.
  • Brug af Akuttilbud i Nyborg.

Akuttilbud Nyborg

Akuttilbud Nyborg er et gratis tilbud til alle borgere i Nyborg Kommune, der oplever en akut psykisk krise, - det kan være, de har stress, oplever angst, har en sindslidelse eller er pårørende til et menneske, der har det psykisk svært.

Tilbuddet kræver ikke henvisning eller visitering, og man kan henvende sig anonymt. I akuttilbud Nyborg møder man professionelle medarbejdere, der har erfaring med at støtte mennesker i psykisk krise.

Akuttilbuddet tilbyder:

  • Mulighed for at være anonym.
  • Telefonisk krisesamtale - døgnet rundt.
  • Mulighed for at møde personligt op uden forudgående aftale. 
  • Kriseplan - støtte til at komme videre - hjælp til selvhjælp.
  • Mulighed for akut overnatning efter aftale.

Sådan henvender man sig:

  • telefonisk døgnet rundt på tlf. 2460 1210 
  • via e-mail: kontaktakuttilbud@nyborg.dk, hvor man modtager svar indenfor et døgn.
  • personligt fremmøde mellem kl. 8-22 i Akuttilbud Nyborg, Helgetoftevej 14a, 5800 Nyborg

Download ovenstående som folder her

Sidst opdateret 29. juni 2017