Genoptræning og forebyggelse

Velkommen til Nyborg Kommunes afdeling for træning og patientrettet forebyggelse.

Vi er en afdeling med 20 faglige, livsglade og engagerede medarbejdere, der kan tage imod dig om du er 2 år eller 78 år. Vores tilgang til dig er, at du som borger ønsker, at kunne have det bedst mulige liv med mest mulig selvbestemmelse og kunne deltage i hverdagen med de aktiviteter der er tilknyttet til den fase, hvor du er i livet.

Når du kommer i et forløb her i afdelingen vil vi derfor:

  • have et stort fokus på din egen indsats, fordi det er den der gør den største forskel på hvor langt du når med dine mål,
  • inddrage din familie eller netværk, så de kan støtte dig i at nå dine mål,
  • tilrettelægge vores forløb forskelligt, hvilket betyder du får den mængde træning og vejledning, som den ansvarshavende terapeut vurderer du har brug for. Det betyder også, at naboen nogen gange får et andet tilbud, fordi hans eller hendes forudsætninger er forskellige fra dine.

Afdelingens kerneopgave er:

Igennem genoptræning, rehabilitering og habilitering, 

at understøtte borgeren til at udvikle handlekompetence til et aktivt liv.

Omklædning

Der er omklædningsrum med skabe som kan låses. Desuden er der mulighed for at kunne tage et bad.

Du skal medbringe afslappet tøj og sko som er egnet til træning. 

Vi ser frem til møde dig – personalet fra Sundhed og træning.

Sidst opdateret 04. juli 2016