Vederlagsfri fysioterapi

Pr. 1. august 2008 overtog kommunen den fulde myndigheds og finansieringsansvar for vederlagsfri fysioterapi.

Vederlagsfri fysioterapi kan efter lægehenvisning gives til børn og voksne, som opfylder en række fastsatte kriterier vedr. særlige sygdomme og diagnoser. 

Målsætningen med fysioterapien er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelsen af funktioner hos voksne og børn med et varigt fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. 

Du kan læse mere om adgangen til vederlagsfri fysioterapi på sundhedsstyrelsens hjemmeside.

www.sundhedsstyrelsen.dk

Spørgsmål til ordningen kan rettes til Belinda Rudolf Lauanni, leder af Sundhed og Træning på tlf. 5159 9320.

Sidst opdateret 08. juni 2017